Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

Ill Endnu lobe andre beslægtede Exempt er sig opregne; de anførte ville dog være til- strækkelige til at begrunde den Overbevisning, at Maskinens Fjendskab mod menneskeligt Vel ikke ligger i dens eget Princip. Derfor ber Teknikeren tage Under Overvejelse, om og paa hvilken Maade Maskinvcesenet selv kan bidrage til at læge den Brost, som Maskinen har til- føjet Samfundet i Tilgift til dens mange gode Gaver. De to almindelige Retninger, i hvilke vi ovenfor saae Maskinen virke til Skade for Arbeiderstanden, nemlig Kraften og Machinofakturen, have i deres ForbUnd det tilfælleds, at de, for at udtrykke det kort, Udlevere Arbejderen til Kapitalen. Dampmaflinen ar- bejder saa meget fordelagtigere, jo større den bliver. Den har derfor en naturlig Tendents til at voxe. En Industri, som leverer et ensartet Produkt, f. Ex. Bonmldstoi, vil derfor nød- vendigvis hjemfalde til Kapitalen, idet denne alene er i Stand til at tilveiebringe de stor- artede Anlæg, hvis Drift form aar at levere Produktet billigt nok efter Markedets Pris. Væveriernes og Spinderiernes Størrelse er nu saa temmelig kommen til Grcendsen for det Overskuelige; men paa denne Grcendse er Kapitalen sikkert Enehersker. Den lille enkelte Væver eller Spinder staar magtesløs ligeoverfor den, eller tvinges, naar han vil forblive selvstændig, til at gaa saa dybt ned med sine Priser, som Kapitalen fordrer det. Denne er derved bleven sat istand til at odelægge hele Landes Velstand. Se vi imidlertid nærmere til, saa bemærke vi, at det ikke saameget er Vcerktoiet, den ingenlunde kostbare Vævestol, der giver Overvægten, men Dampmaskinen, Kraftgiveren. Kun Kapitalen formaar at forskaffe sig og drive den vældige Dampmaskine, om hvilken den ovrige Del af Anlæget grupperer sig, rigtignok ogsaa krævende Kapital, men dog ikke uadskillelig fra denne. Netop af denne Grund har Vceverhaandvcerket holdt sig saa længe mod Dampmaskinens Magt, om end under Hllnger og Kummer. Aabenbart staa vi her foran et Princip. Arbejdsmaskinen er i særdeles mange Til- fælde ikke en Enhed, men er delelig, findes i samme Fabrikanlceg i mange Gjentagelser, som fim lost sammenholdes ved Dampmaflinen. Disse enkelte Arbejdsmaskiner have ingen Uover- kommelig Pris, tvertimod, Maflinfabrikationen arbejder paa at levere dem billigere og billi- gere med stedse tiltagende Fuldkommenhed. I de Tilfælde, hvor disse Betingelser forefindes, er der derfor en MUlighed til Stede for at imodegaae Kapitalens lidet onffelige Overvægt, nemlig den ogsaa at gjore Kraf- ten Uafhængig af Kapitalen. Den lille Væver fra tidligere Tid vilde være unddra- gen Kapitalens Overvægt, naar vi kunde give ham den paa hans Vævestol faldende Andel af elementair Drivkraft. Noget Lignende kunde vel ogsaa med Held forsoges paa Spinderi- ets Omraade, omendskjondt dette allerede langt mere end Væveriet er Buffet Under for Ma- skinen. Andre Omraader, paa hvilke vi funne anvende denne Slutning med fulb Ret, ere Snedkeri, Smedearbeide, Gjsrtleri, Blikkenslagers Borstenbinderi osv. Hvad her mangler- disse Haandværk, er dels Kraft, dels Arbeidsmafliner. De sidste vilde den enkelte Haand- værker nok funne skaffe sig, da de ere at faae til virkelig billig Pris; der mangler ham knn Driftskraft. Den Snedker, som man leverer billig Driftskraft til en Kredssav, en Baandfav, en Hovlemaskine, en Frcesemaskine, vilde med disse Maskiner kunne arbeide lige saa godt i sit Hjem, som han nu gjor det i den Meubelfabrik, der har draget ham til sig. Idet han paa det Mangfoldigste maatte anvende sin Kreds af Maskiner, vilde han derved bevare eller gjenerhverve sin Færdighed, som han mister som Fabrikarbeider. Ligesaa vilde det gaa ved de ovrige Haandværk. Konkurrencedygtig vilde den lille Mester trods Fordelene ved den store Industri blive af den Grvnd, at ved Hjemmearbejdet træder Familiemedlemmernes gjen- sidige Understøttelse, overhovedet det moralske Element, ind som virksom Faktor. Den lille Mester vilde med sin Omgivelse af Medhjælpere og Lærlinge danne en fluttet Arbeidsorga- nisme med Hoved og Lemmer, der i Meget vilde ligne Fortidens Haandværk, og dog ved Maskinens Medvirkning skjelne sig derfra. Vare de smaa Mestere en Gang bievne fonfur»