Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

112 rencedygtige, vilde denne deres Egenskab hurtig tage til, fordi Arbeidsmarkedet for de store JndUstridrivende, d. e. for Kapitalen, i samme Dieblik vilde vise en Opgang. Kapitalen vilde derved tabe Fristelsen til at kaste sig paa saadanne Arbeider, for hvilke det lille Værk- sted kan dække Fornødenhederne, og vilde dermed af sig selv her opgive sine Sammendrag- ningsbestræbelser. Hvad Maskinvæsenet altsaa har at gjore for at imodegaa en væsentlig Del af On- det, er at skaffe smaa billige Driftskræfter, eller med andre Ord: sm a a K r aft ma ski ne r med lave Driftsomkostninger. Lad os give den lille Mester Elementarkraft til li- gesaa billig Pris, som den store mægtige Dampmaskine staar til Kapitalens Tjeneste, og vi bevare denne vigtige Samftmdsklasse, vi styrke den, hvor den lykkeligvis eitbnu bestaar, vi bringe den op igjen, hvor den allerede er ved at forsvinde. Følelsen as at Elementarkraftens Udstykning er gavnlig, gjor sig paa forfljellige Steder og i flere Former gjældende. En Form er Udlejning af Kraft, der i flere Slæ- der er bleven forsogt med Held. Den medfører imidlertid Arbejdernes Ophobning i en en- kelt Bygning, Familielemmernes Sammenstuvning med Arbejderne i usande Rum, og brin- ger derfor gamle Onder i en ny Form. I hvert Fald staar den langt tilbage før den Frem- gangsmaade at tilbyde Haandvcerket smaa Kraft maskiner. Der lader sig allerede opregne flere fortrinlige Monstre af denne Art. Fremfor alle Gaskraftmaskinen, dernæst V arml U fts m askine n, den lille Vands o i le maskine og, i et meget lovende Forsegs Stadium, Petroleumsgasmaskinen. Af disse Maskiner arbeide flere allerede billigere, ja betydelig billigere eild Damp- maskinen, men ere efter deres Væsen netop henviste Ul smaa Dimensioner, have altsaa ingen Forogelsestendents. Med Dampmaskinen kunne de indenfor deres Omraade — 1 til 2 eller 3 Hestes Kraft — med Utvivlsomt Held konknrrere. De maa derfor regnes til de vigtigste af alle nyere Maskiner; i dem ligge der Spirer til en fuldkom- men Omdannelse af en vis Del as Jndnstrien. Det egentlige Stod til Zndforelsen af smaa Kraftmaskiner gav den geniale Opfinder John Erikson, og det med en næsten ganske mislykket Debut. Efterat forst den mæg- tige VarmlUftsmafkine, med hvilken han tragtede efter at styrte Dampmaskinens Eneherre- domme, var mislykkedes for ham, kastede han sig med utrættet Kraft over de smaa 1 til 2 Hestes kalorifke Maskiner, som rigtignok til Slutningen heller ikke havde noget varigt Held, men dog forte det vigtige Bevis, at de nye Maskiner for det Forste funbe udfores, for det Andet vare en Fornodenhed. Derfor har den Skare af smaa Kraftmaskiner, over hvilke vi nu raade, Under Opfindelsernes møjsommelige Arbeide udviklet sig fra de spirende Ideers Sta- dium til fllld praktisk Betydning. De Mænd, som have viet sig til den nye Maskine og tildels bragt den betydelige Offre, have virket for en stor Sag. Men de, der med korslagte Arme have set til og med Prædikerens Visdom have paastaaet, at de intet Nyt se Under- Solen, ere gaaede glip af det mærkværdige og spændende Skuespil, der foregik for deres Dine: en ny Tankes Udvikling paa Maskinens Omraade. Af de ovennævnte smaa Kraftmaskiner funne Luft- og Gasmaskinerne anvendes næ- sten overalt og befinde sig paa Veien til stedse fUldkomnere Indretning. Disse smaa Mo- torer ere de i Sandhed folkelige Kraftmaskiner; de kunne anskaffes til moderat Pris og ere meget billige at drive. Der foreligger allerede Beviser i Mængde paa, i hvil- ken Grad de formaa at hæve den lille Næringsdrift. Naar vi til SlUtningen skulle sammenfatte Resllltatet af foranstaaende Betragt- ninger, ved hvilke med Forsæt enhver Gaaen udenfor den egentlige Gjenstands, Maski- nens, Jdekreds er bleven vndgaaet, see vi, at Malkinvæsenets Opgave ligeoverfor Arbeider- sporgsmaalet stiller sig forskjellig til de forskjellige Sider. Vel besinde enkelte store In- dustrier, der beroe paa Maskineil (de store Transportbedrifter, Maskin- og Skibsbyggeriet