Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

129 man tilvisse saameget mere vogte sig for ethvert Skridt, som funbe virke i den Retning. Det gjensidige Velvillighedsforhold, som medfører, at Husbonden ikke stiller ubillige Fordringer til sit Tyende, og at dette gjerne Udforer, hvad der med Rimelighed kan kræves, maa værnes. Et LovbUd maatte derfor vogte sig for al gaa videre end til at foreflrive enhver Parts Ret, naar de ikke paa anben Maade funne enes. Idet disse Medlemmer derfor anbefale en saadan deklaratorifl Lov, maatte denne altsaa gaa ud paa at give Tyendet Ret til at vægre sig ved paa Helligdagen at udfore opsætteligt Arbeide. Man er enig om, at Host- arbeide henregnes til de opsættelige Arbeider, som Tyendet paa Landet kan undflaa sig før om Søndagen, naar ikke aldeles særlige Forhold eie tilstede. Den almindelige Regel maatte altsaa blive, at naar HUsbonden onflede Hoftarbeide Udfort paa Helligdagen, maatte derom træffes særlig Overenskomst for hver enkelt Helligdag; men enhver forub truffen Aftale om Helligdagsarbeide maatte være Ugyldig. Disse Medlemmer nære ingen Frygt for, at Bestem- melsen i sin Anvendelse fTulbe medsore særlige Vanskeligheder ved Asgjorelsen af, hvad der er opsætteligt Arbeide, hvad ikke. Den retslige Betydning as en saadan Lovbestemmelse vilde da være, at de sædvanlige Virkninger af Ulydighed mod Himsbonden (Boder og Afskedigelse uden Opsigelse) ikke vilde indtræde, naar Tyendet vægrede sig ved paa Helligdagen at Udfore et Arbeide, der af Retten anerkjendtes for at være opscetteligt. Ligeoverfor disse Bemærkninger flulle de øvrige Medlemmer af Kommissionen fremhæve, at det vel er særdeles ønskeligt, at der indrommes Tyendet den nødvendige Sondagshvile, lige- som det ikke tor benegtes, at dette mutigen ikke altid skeer. Men man tor dog ikke tilraade, at de Misbmg, der finde Sted, soges hemmede ved en declarators Lov af det ovenangivne Indhold, idet man befrygter, at Forholdet mellem Hnnsbond og Tyende snarere vilde forværres end forbedres, derved at der indrommedes dette Retten til at vægre sig ved at ndsore opsætte- lige Arbeider. Enten maatte det ved Loven selv nærmere betegnes, hvilke Arbeider der skulde ansees for Uvpsættelige, eller det maatte udtrykkelig forbydes at Udfore visse Arbeider, t. Ex. Markarbejder, paa Helligdagene. Til saadanne Lovbestemmelser finder man sig dog for Tiden ikke foranlediget til at stille Forflag.