Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

XIII Oprettelsen af Sparekasser onfles væsentlig fremmet, ligesom et virksomt Tilsyn med Bestyrelsen af disse Kasser begjeres indrettet. Tilveiebringelsen af gode Arbejderboliger bor flottes af det Offentlige, og navnlig bor Lovgivningen om Bygningsafgiften ændres, saaledes at Fritagelsen for Afgiften hin kommer hensigtsmæssig indrettede Boliger til Gode. Arbeiderbefolkningens Udbytte af Skoleundervrisningen onfkes Udvidet ved Op- lettelsen af Fortsættelsesikoler og navnlig ved Forblldet mod Anvendelsen af Born Under 12 Aar til Fabrikarbeide o. desl. Stetten til at indgaae Wgteffab onfkes betinget af opnaaet Fltldmyndighed, hvilken foreslaaes sat til det fyldte 23de Aar; samme Betingelse onfles opstillet for Retten til Ned- sættelse som Haandværker Uden Borgerskab. Endelig har Commissionen i Anerkjendelse af den Betydning, det har for Arbejderen «t der forskaffes ham en virkelig Hviledag paa Son- og Helligdagene, foreflaaet, at alt Sondagsarbeide paa Fabriker forbydes, og at Arbeide i Værksteder osv. paa disse Dage ikke stal være pligtigt, i hvilken Henseende Commissionen anseer det for en Selvfølge at Staten selv gaaer i Spidsen og forbyder ethvert Sondagsarbeide i dens Tjeneste, som 'ikke er UUnd- gaaelig nødvendigt. Hvad Tyendeforholdet angaaer, vil en Deel af Commissionens Med- lemmer ligeledes have alt opsætteligt Sondagsarbeide afskaffet ved en Lov, der skulde give tyendet Ret til at vægre sig ved at Udfore saadant Arbeide; de andre Medlemmer tor ikke tilraade en saadan Lov af Frygt for det deraf folgende Indgreb t det himslige Liv. ^l'lerat jeg saaledes har gjort Rede for Gangen i Commissionens Arbeide og de Resultater, hvortil den er kommen, saavelsom for de sorskjellige Betragtninger, der have gjort lisf gjaldende i samme, troer jeg paa hele Commissionens Vegne at tmde Udtale, at vi selv- følgelig ikke antage, at vor Betænkning paa Udkommende Maade skulde have anviist alle Midler og Beie til det store Arbeidersporgsmaals endelige Losning, dertil have vore Kræfter ikke været tilstrækkelige, ligesom Opgaven ogfaa har været for ftor, for vanskelig og ny- vi vilde fole os fyldestgjorte, dersom det maatte erkjendes, at vor Betænkning dog i nogle Retninger havde anviist den rette Vei til virkelig at forbedre den arbejdende Classes Stilling t Samfundet. 15 - . Men forinden jeg Jlutter, være det mig enbnu tilladt til de fremsatte Forflag, der s^-?^des jeg troer, at Arbeidersporgsmaalet i sin Helhed bor tøwgttf naae et af saa Mange, . vy C X C. i X * er» v v jvvimjvmiv ø vil c selvfolgeltg ere as specielt Indhold, at knytte nogle faae Bemærkninger as almindeligere Natur om, hvorledes jeg troer, at Arbeidersporgsmaalet i sin Helhed bor betragtes og lilncermelsesviis 'oges lost. Forstaaer man ved dets Losning, at Fattigdom stal forsvinde og Lykke oa Til- fredshed trlveiebringes for Alle, er det klart, at der ikke kan være Tale om heelt at saadant Formaal; thi Fattige vil der altid findes, og Lykke og Tilfredshed betinges mange sorskjellige Omstændigheder og Egenskaber hos den Enkelte, at der altid vil være ^ange, lom savne disse Goder. Men man kan dog, hvor oisse Betingelser herfor ere tilstede,' yaabe at komme Maalet nærmere. Disse Betingelser ere deels sociale hos Folket selv deels bero be paa Regjeringens Kraft og Villie til at fremme og forbedre Ar- vel'ernes K Boer der hos Folket mandig Kraft, forbunden med sand Religiøsitet og oraUtet, og tforhbene Tarvelighed atter vender tilbage, og findes der i de raadende Sam- sundsklasser en polttiff Uddannelse og Modenhed, der forener SErbodighed for de nedarvede Fn ft itu ti o ner med V-llrghed til at give disse de Former, den fremskridende Udvikling kræver; en kraftig Regjering, der foler sig stærk nok til baade at holde de revolutionere ^lbeteltgheder i Tomme og til at fyldestgjore Tidens store Krav, Arbeidersporgsmaalet i sin