Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

_ i ■ II L_. ■ M i é ■!_ i II1 mi 11 iIIIWWW 32 faglige Kasser; fun i disse vil den indbyrdes Kontrol knnne forventes, der er en nødvendig Betingelse for Kassernes Bestaaen. Det har hidtil været sædvanligt, at de af det Offentlige anerkjendte Sveude-Sygeforeninger af Kommunen indrommedes Hospitals Moderation; og dette, som er et særdeles Gode for Foreningerne, bor Ubetinget bevares for dem. — Med Svende- foreningernes Benyttelse som Begravelseskasser forholder det sig væsentlig paa samme Maade; ogsaa herpaa lægges der af Befolkningen megen Vægt, og vi anse det for ønskeligt, at der- fra det Offentliges Side gjores, hvad der kan gjores for at fremme denne Interesse. — Der vil endnn her være at nævne Foreningernes Virksomhed med at yde ældre Medlemmer Under- støttelse; ogsaa dette Formaal kan selvfølgelig fortjene al mulig Understøttelse. En særegen Form, hvori dette fremtræder, er Tilveiebringelse af Stiftelser med Friboliger; og ligesom selve dette Formaal er saare ønskeligt, saaledes har ogsaa den Interesse, som Virksomheden herfor fremkalder, ofte vist sig saare nyttig og gavnlig. Kommissionen anser det for rigtigt, om det Offentlige paa bedste Maade vilde stotte Tilvejebringelsen af saadanne Stiflelsesbyg- ninger. Jovrigt skal man med Hensyn til den nærmere Ordning af Syge- og Begravelses- kasserne samt af Alderdomsforsogelsen henvise til, hvad derom senere vil blive meddelt. Kun skal det Udtrykkelig fremhæves, at disse Kasser i deres hele Regnskabsvæsen bor holdes aldeles sondrede fra de Midler, der af Foreningen indsamles til Anvendelse i selskabelige og lig- nende Formaal. — I nogle Forenings-Bestemmelser har man i den senere Tid sogt at op- tage Regler om, at Foreningens Kasse skulde funne bruges til at stotte Arbeidere Under Ar- beidsloshed og Arbeidsnedlæggelse. Et saadant Diemed ligger efter Kommissionens Skjon ganske Udenfor de Foreningers Formaal, hvorom her er Tale. Selv om det overhovedet var gjorligt ad denne Vei at danne noget virkelig godt for Arbejderne, saa fful be ialtfald de her omhandlede Foreninger netop have den Opgave, efter hvad der nedenfor skal fremstilles, at danne et Led i den Organisation, der gjennem Voldgift eller bindende Afgjorelse ffulbe ordne Stridighederne mellem Mestre og Svende, og det vilde ikke være foreneligt hermed at gjore dem til Organer for at stotte Arbeidsnedlæggelse. Hvad det Offentliges Forhold til disse Foreninger angaaer, skal det bemærkes, at et Mindretal af Kommissionen (Formanden, Krebs, Fraenckel og Andersen) som allerede tidligere antydet anse disse Foreninger i Forbindelse med tilsvarende Mesterforeninger for det betydningsflüdeste Led i hele Reorganisationen af ben for Tiden saa beklageligt op- løste Arbejderbefolkning. Det er disse Foreninger, der skalle have Omsorg for Sygehjælp, Begravelseshjælp og AlderdomsUnderstottelse; det er dem, der fknlle fore Tilsyn med Lær- lingenes Opdragelse til selvstændige Medarbejdere, med Svendeherberger og lignende JnstitU- tioner; der skulle vaage over, at Retfærdighed og Billighed hersker i Forholdet mellem Arbeids- givere og Arbejdstagere, og som ffutie repræsentere Faget ligeoverfor Samfundet og dets Styrelse. Det maa nu aldeles billiges, at hvad der behoves, er en fast og bestemt af det Offentlige anerkjendt Forbindelse mellem Svendene i det enkelte Fag. Men skal dette opnaaed, tor det ikke overlades til Tilfældet, om den Enkelte vil hore med til Foreningen eller ei, hvilket fuldstændig umuliggjor den faste og bestemte Ordning, og derimod frembringer de lose og i alle Henseender Utilfredsstillende Tilstande, der have hersket siden Ophævelsen af den ældre Laugsforbindelse. Det er derfor Mindretallets Anfflielse, at Indtrædelsen i Svende- foreningen ikke bor være en frivillig Sag men ubetinget bor være pligtig for enhver Svend, der arbeider i det paagjoeldende Fag; og Mindretallet lægger saa stor Vcegt paa dette Pimkt, at det i det Hele maa anse Alt, hvad der isvrigt er bragt og kan bringes i Forflag til Ordningen og Ophjælpningen af Haandvcrrkernes Forhold, for temme- ltg betydningsløss naar denne Forpligtelse fremdeles skal mangle. Hvad det kommer an paa, er altsaa en Fornyelse af Svendenes Langsforbiudelse, der endnu formentlig ikke vil være saa vanskelig at retablere, da Traditionen fra de tidligere bestaacnde Forhold endnu tdr antages at være levende. Paa Detailler af Ordningen skal man ikke iovrigt her komme ind; dertil