Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

35 Vedkommende med Oplysning herom henvendte sig til Dvrigheden, blev Svendebrev af den at udstede, og andre Svendebreve kvnde ikke gives her i Landet. Til disse Forholds Ordning maatte formentlig ny Lovhjemmel kræves. Hvad Mesterforeningerne angaar deler Kommissionen sig ligesom ved Sporgs- maalet om Svendeforeningerne i et Flertal og et Mindretal, bestaaende af de foran nævnte Mec- lemmer. Flertal let flal kim fremhæve, at ogsaa for disse Foreningers Vedkommende maa formentlig finde Sted, vel ikke nogen egentlig Konfirmation af Regjermgen, men dog en Art Anerkjendelse af det Offentlige svin Betingelse for, at de skulle kunne være Led t den tilsigtede Organisation og som saadanne berettigede til ved Valg af VoldgiftsaUtorites af Meddommere til Svendeprøve o. s. fr. at tillægges Betydning ogsaa i offentlige Forhold. Der bor va, naar dette erkjendes, tillige tilstræbes, at kun een Art Mesterforeninger kommer til at beftaa; thi ialtfald i Hovedstaden ere Ulemperne følte ved, at der ved Siden af ikke faa LaUgs- foreninaer as Mestre, som ere vedblevne at fortsætte deres Virksomhed, efterhaanden ere op- komne nye Mesterforeninger, som i forftjellig Retning ikke fmme virke sammen med de ældre Landsforeninger. De ældre Laugsforeninger have havt saa stor Betydning og have saa megen Soliditet i sig, at de kun bor være Gjenstand for nogen Omordning; men en saadan tro vl oasaa bor finde Sted, for at det derved flal funne lykkes at stille dem i et friere og rigtigere Forhold til de nuværende Næringssporgsmaal, end det kan fle, saalænge alt for meget af de gamle Sædvaner bevares. f___ Mindretal!et maa i denne Sag i Overensstemmelse med sme Udtalelser foran om Svendeforeningerne kræve, at LaUgsforeningerne soges gjenoprettede i deres tidligere be- tydning, faaledes at Mestrene blive forpligtede til at indtræde som Medlemmer Det M ikke her gjentage de Betragtninger, der fore til dette Resultat, og som yderligere bestynes ved hvad ovenfor af Flertallet er bemærket om de nuværende Tilstande. Kun ad denne Ver ml det formentlig funne forventes, at det oven opstillede Formaal, at ber, kun flal bestaa een Art af Mesterforeninger, vil funne opnaas. Ei heller flal man her indlade sig paa De- taillerne af Sagens Ordning, der i det Hele taget ville kunne hentes fra det tu ligere be- staaende. Kim flal man bemærke, at man i ethvert Fald som Betingelse for Adgangen hl at tage Borgerskab som Mester maa kræve, at den Paagjældende har aflagt Svendeprøve r det paagjældende Fag; i mange Fag vil en yderligere Prove febWig være (Bygningsfagene og lignende). Til denne Fordring for Erhvervelse af Borgerskab fom Mester slutter Jensen sig, medens han iovrigt deler Flertallets Anflmlser om Mesterforemngernes Stilling. Om voldgiftsmlrssig Afgjsrelse af Uoverensstemmelser mellem Arbejdsgivere og Arbejdstagere. Blandt de Stridigheder, som kunne opstaa mellem Arbejdsgiver og Arbejdstager, er deren naturlig Forskjel imellem de egentlige Rets sporgsmaa l, der fremkomme i dette som i alle Kontraktsforhold: om Forstaaelsen af den indgaaede Overenskomst, om de deraf flydende Rettigheder og Pligter, om Brnd paa Kontrakten, om retsstridige Skades-Tilfsielser o. s. fr., — og de Sporgsmaal, som i de senere Tider saa ofte have fremkaldt Strid, og som jevnlig antage ftørre Omfang ved almindeligere Arbejdsnedlæggelse o. desl., men som dog ogsaa ofte ere begrcendsede til en mindre Kreds eller til den enkelte Virksomhed, saasom