Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

37 og forst naar Institutionen har virket i nogen Tid og vist sin Betydning, vil der da htnne blwe Anledning lil mulig ved Lovgivningens Tiltræden at fyge den fremmet yderligere. Kommissionens Mindretal (Formanden, Krebs, Fraenckel og Andersen) maa formene, at de her antydede Differentser mellem Arbejdsgivere og Arbeidstagere om Lonnens Storrelse, Arbeidstidens Længde o. desl, der ikke opstaa som Retstvistigheder mellem enkelte Parter, men som Sporgsmaal om, hvad der for Fremtiden ffal gjælde som Norm for Fmiholdet indenfor det hele Fag mellem samtlige dertil horende Interessenter, ville finde deres naturlige Afgjorelse ved de af Mindretallet krævede Laugsforeninger, der saavel sknlle omfatte Svendene som Mestrene. Hvad Bestyrelserne for disse med øvrighedens Deltagelse og under dens Ledelse vedtage om Sporgsmaal af den her omtalte Katur, tor antages at ville tilfreds- stille alle billige Fordringer fra begge Sider, saaledes at det med Rette kan fordres, at den Enkelte derfor skal boie sig. Allerede nu Udove de bestaaende Foreninger faa stærkt et Tryk paa deres Medlemmer, at det Under Udbrydende Stridigheder i Reglen ikke er muligt for dm Enkelte at Unddrage sig for, hvad Foreningen fom Helhed vedtager. Det synes derfor at indeholde en væsentlig Garanti ikke blot for Afgørelsens Billighed men ogsaa for den beret- tigede individuelle Frihed, at Afgjorelsen ikke overlades til de frie Foreningers Vilkaarlighed, men træffes af den lovlige Laugsbestyrelse efter Forhandling mellem de vedkommende Parter og med den rette Dvrigheds Stadfæstelse. En direkte retslig Tvang kan der ved denne Art af Afgjorelser, der ikke angaa egentlige Retstvistigheder, vel ikke let bringes til Anvendelse- de ville dog virke som deklaratorifle Regler ved deres egen indre Autoritet, indtil en ny Regel vedtages.