Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

38 Om Afgjsrelse af Retsstridigheder imellem Arbejdsgivere og Arbejdere. Om end mindre mærkeligt end i de storre indUstridrivende Lande har Udviklingen as Forholdet mellem Arbejdsgivere og Arbejdere dog ogsaa her i Landet taget en betænkelig Retning, idet den Selvraadighed, som saa hyppigt viser sig ligeoverfor indgaaede Forpligtel- ser, ogsaa i dette Forhold har gjort sig gjaldende under en Udstrakt Forenings- og Kontrakts- frihed. Flere af de Lovbestemmelser, der tidligere sogte at værne om Arbejdsgivernes og Ar- bejdernes gjensidige Rettigheder og Forpligtelser ved en Jndfkriden fra Dvrighedens Side, ere efterhaanden bortfaldne. De hensigtsmæssige Forskrifter, som Forordningen af 21de Marts 1800 indeholdt om Kontraktforholdet mellem Svende og Mestere i Langene og om For- pligtelsen fra begge Sider til Opsigelse af Kontraktforholdet med 14 Dages Varsel saavelsom Bestemmelserne i Forordningen af 10de Decbr. 1828 om Politiets Tilsyn med de heri Landet hjemmehørende reisende Svende og den arbejdende Befolknings Omflakken, ere nu ikke længere anvendelige, hvilket ogsaa gjcelder om de sig dertil fluttende Straffebestemmelser. Det er derfor alene Gjmstand for privat Sogsmaal, naar Arbejderen forlader Arbeidsgiverens Ar- beide uden Hensyn til en indgaaet Overenskomst, eller enten derved eller ved andet Utilbor- ligt Forhold tilfoier Arbejdsgiveren Tab og Skade, eller naar Arbejdsgiveren misligholder de Forpligtelser, han har paataget sig ligeoverfor Arbejderen med Hensyn til Lonnen, Reise- penge, Materialier, Arbejdstid, Kost m. v. Men Sogsmaal til Afgjorelsen af disse Spsrgs- maal medfører ikke ringe Besvær ved den nUværende Nettergangsmaade baade for Arbejds- giveren og for Arbeideren. De Omkostninger, der ere forbundne med en saadan privat Po- litiretssag og den civilretlige Procedure under denne, som, naar den ene Part lader mode ved Sagfører, ogsaa kan gjore dette nødvendigt for den anden, hvilket atter medfører, at Sagens Afgjorelse kan drages Ud i meget lang Tid, fremkalder hos begge Parter, men særlig dog hos Arbeideren en Frygt for eller Utilboielighed til at henvende sig til Domstolene med Klage over den Uret, han formener at have lidt. Dertil kommer for Arbeidsgiverens Ved- kommende, at denne i mangfoldige Tilfælde hverken vil kunne faae fat paa Arbeideren eller, selv om dette lykkes, vil kunne opnaae nogen Fyldestgørelse paa Grnnd af Arbeiderens Mangel paa Evne til at Udrede Skadeserstatning. I de Tilfælde, hvor Arbeideren gjennem Tvangs- boder flal bringes til at gaa tilbage til det Arbeide, han uretteligen har forladt, vil dette være uden egentligt Værd for Arbeidsgiveren, fordi Fortsættelsen af Arbeidet da fler Uvilligt og derfor Udfores flet. Endelig kommer dertil, at Striden ofte kan angaa Opfyldelse eller Nægtelse af Fordringer, som mere ere begrundede i en fagmæssig Sædvane end i egentlige Retsregler, og som den retskyndige Dommer ofte kan savne den fornodne Indsigt til at be.