Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

45 Om Landarbeidernes Forhold. i. Under de Overveielser, der have fundet Sted i Kommissionen, har man i væsentlig Grad havt sin Opmærksomhed henvendt paa en Betragtning, om hvis Gyldighed der neppe hersker nogen Tvivl. Den overordentlige Udvikling i det danske Agerbrug, som betegner de sidste 20 a 30 Aar, og som i stigende Omfang har draget det ftørre Jordbrug med sig, naaede ikke paa samme Tid Husmandsjorden; det er forst t de sidste 5—6 Aar, at ogsaa denne, navnlig Under de Bestræbelser, som i den Netniug ere Udviklede dels sra Statens, dels fra andre Sider, er begyndt at komme ined i noget videre Omfang. Det kan vel ikke neg- tes, at Dyrkningen af Hnslodderne paa en vis Maade er gaaet fremad, at mange af de samme Forbedringer, som ere blevne almindeligt indførte i de stsrre Jordbrug, ogsaa, i alt Fald i nogle Egne af Landet, tildels ere blevne indforte ved Dyrkningen af Husmandslodder. Men det maa her ikke overses, at det lille Jordbrug, naar det skal hævde sin Berettigelse, maa Undergives en grundigere og mere gennemført Drift og tildels Udvikle sig i en helt anden Retning end det større Jordbrug; men med ganske enkelte Undtagelser har dette ikke været Tilfældet her i Landet; HUsmandslodden er i alt Væsentligt bleven dyrket paa lig- nende Vis som Gaardmandens Mark, og har der været nogen Forskjes har ben hyppig været den, at HUsmandslodden har været drevet mindre godt. Det Sædvanlige har været, at Husmanden har sogt sit Hovederhverv ved Dagleierarbeide, og den Lod, der, benyttet paa rette Maade, kunde afgive ikke langt fra det Fornødne til hans og Families Underhold, be- tragtede han som noget Underordnet, fordi han ikke forstod, at Arbejdet hos Fremmede kun skalde soges paa Tider, naar Gjerningen i Hjemmet ikke forsommes derved, medens Hoved- erhvervet derimod stalde være en gnmdig næsten havemæssig Drift af hans Jordlod. Dette Forhold har tillige havt den Virkning for de jordlo se Arbejdere, at hine for saa vidt gaa dem iveren, som det større Tilbnd af Arbejdskraft paa mange Steder har trykket Arbeids- lonnen mere end tilbørligt. Commissionen er af disse Grunde overbevist om, at der al- vorlig maa stræbes hen til, at den jordbesiddende HUsmand kail lære, at han har vigtigere Interesser end dem, han hidtil har fulgt, og kan der Udrettes noget i saa Henseende, vil der med det Samme være Udrettet meget til Bedste for den egentlige Arbeider. Conunissionen har derfor særligt beskjceftiget sig med det Sporgsmaal, hvad der kan gjores for at bringe Husmanden til at benytte sin Jord paa den rette Maade. At Dyrkningen af Husmands- lodderne paa de fleste Steder staar saa langt tilbage som antydet, er saa almindelig bekjendh at man ikke har behovet at soge Beviser derfor. Misforholdet er desto beklageligere, fordi det tor siges, at den lille Jordlod, som kan dyrkes med ganske anden Omhyggelighed i alle Enkeltheder end den storre, netop bnrde fremvise den bedste Knltnr og forholdsvis det storste Udbytte. Afser man paa dette Sted fra Sporgsmaalet om, hvad der kan gjores for