Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

47 havt sin Opmærksomhed henvendt paa en af Haveselskabet præmieret Havebog for mindre Jordbrugere (Gartner Galschiot paa Ledreborg), og idet man tor antage, at denne i det Væ- sentlige tilfredsstiller be Fordringer, der maa stilles til eii Havebog for Hllsmænd, skal man henlede Opmærksomheden paa det Dnskelige i, at den ved Indenrigsministeriets Foranstaltning Udbredes i et stort Antal Exemplarer. Det har været under Overveielse, om det kan være hensigtsmæssigt, at der vedbli- vende paa det aarlige Statsbudget bevilges en Sum til Præmier for fortrinlig Dyrkning af Hnslodder og Haver. Kommissionen har i saa Henseende delt sig i et Flettal og et Min- dretal. Mindretallet (Falbe-Hansen, Jensen og Faber, hvortil fhttte sig S. Peder- sen, And. Pedersen og Christiansen) kan vel indrømme, at der maaske vil komme en Tid, da Præmiesystemet ikke længere gjor Nytte, men maa dog for Tiden endnn anse dette Middel for virksomt og anbefaler derfor, at den Svm 20,000 Kr., der aarlig er anvendt paa denne Maade, bliver forhoiet. Flertallet (Formanden, Krebs, Fraenckel og An- dersen, hvortil I. Birsk flutter sig), som nærer nogen Tvivl om Hensigtsmæssigheden af Præmiesystemet, meiter, at de i dette Djemed af Statskassen anvendte 20,000 Kr. aarlig vilde faa en heldigere Anvendelse ved de nebenitubev forestaaede Laanekasser. Saasnart derfor saadanne maatte være traadte i Virksomhed, burde Præmiesystemet enten helt forlades etter knyttes til Laanekasserne, f. Ex. i Skikkelse af Rentenedsættelse. Dernæst tror Kommissionen, at det, for at Hnsmanden kan lære at behandle sin Jord paa den rette Maade og faa det storste Udbytte deraf, vilde være særdeles tjenligt, om der paa forskjellige Steder i Landet fandtes Skoler med det Formaal at oplære den vordende HUsmand til hans Stilling. Man stal ikke indlade sig paa en nærmere Udtalelse om en saadan Skoles Ordning i det Enkelte, men kun fremhæve, at der ved Skolen maa dyrkes en Lod af Størrelse som en almindelig Hnslod, at denne maa behandles som en Monsterlod, og at Eleverne praktisk maa deltage i Behandlingen. Kommissionen tror, at der vil kunne Ud- rettes meget ved slige Skoler, og indstiller, at Staten ved aarlige Bidrag Understøtter saa- danne Skoler, og man tillader sig at tilføre, at det maaske vilde være hensigtsmæssigt, at det blev bekjendtgjort, at Staten ved Fordelingen af Understøttelser til Skoler vilde tage særligt Hensyn til Skoler med dette Formaal. Endelig finder Kommissionens Flertal (samtlige Medlemmer med Undtagelse af Jessen), at det vilde være af særdeles Vigtighed, naar der t'unbe aabnes den mindre Jord- bruger, der baade har Villie og Evne til at oparbejde sin Jord, men mangler den fornødne Driftskapital, Adgang til at faa Laan, hvorirnod der ikke bor være Tale om Gave. Hvad derimod angaar det Sporgsmaal, hvorfra Midler til flige Udlaan sknlle tages, ere Meningerne herom delte. Jensen og Faber formene nemlig, at man i dette Forhold soul overalt ellers skal holde sig tit Selvhjelpsprincipet, og soge de fornødne Midler tilveiebragte ad privat Bei ved Op- rettelse af Laanekasser med det specielle Formaal at komme Hnsmænd til Hjælp i de her- omhandlede Diemed. Disse Medlemmer henvise i denne Anledning til nedenstaaende fra Overretssagfører A. Hein fremkomne Forflag til Oprettelsen af saadanne Laanekasser: Naar der for stone Dele af Landet med det Formaal ved Laan at hjælpe Hnsmænd til en bedre Drift af deres Jord, og jordlose Husmænd til Erhvervelse af Jord, oprettes Laanekasser paa Grundlag af nedenangivne Principer, bemyndiges Negjerittgen til ved sin Konfirmation at give deres Statuter forbindende Gyldighed, og til at tilstaae dem de nedenfor anforte Begnnstigelser; saafremt deres Gmndfond og Organisation skjonnes at borge for, at de under ordinære Forhold ville kunne bære sig selv. I enhver Sogneraadskreds dannes en Laanebesthrelse, valgt as Sogncraadet blandt dets Medlemmer; og intet Laan kan gives uden Samtykke af vedkommende