Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 129

UDK: 351.83(489) Bet gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
49 Laanekasserne ere forpligtede til aarligt til Indenrigsministeriet at indsende deres Regnflab og Beretning om deres Virksomhed, samt til at Underkaste sig Mi- nisteriets Resolutioner med Hensyn til denne. Navnlig kan Ministeriet, naar det ffjonnes fornødent, standse en Laanekasses Virksomhed og drage Omsorg for Afvik- ling af dens Forhold. Flertallets ovrige Medlemmer (Formanden, H. N. Hansen, Krebs, Falbe- Hansen, Fraenckel og Andersen, hvortil slutte sig S. Pedersen, I. Busk, Christiansen og And. Pedersen) kunne ikke finde en saadan Ordning med private Laanekasser fyldestgjorende, idet de maa anse det for aldeles usandsynligt, at de for Tiden vilde erholde nogen Virksomhed blandt HUsmandsstanden. Disse Medlemmer formene der- imod, at Staten — indtil Forholdene maatte have udviklet sig videre — bor træde til ved at anvise en storre Sum til Udlaan i dette Dremed, medens Kommnnen nærmest maatte slotte Sagen dels ved at fore Tilsyn med, at Midlerne anvendes paa rette Maade, dels ved at indestaa for en vis Del af Laanene. Det maa derhos forlanges, at Laanet flal tilbagebetales, hvorledes man nu end vil ordne Tilbagebetalingen, og der flal tilsvares, hvad der maa kaldes lovlig Rentefod, 4%, ikke mindre for ikke delvis at gjore det til en Gave, men heller ikke mere i Henhold til Diemedet. Heller ikke finder man det rigtigt at indromme Nentefrihed endog for et kortere Tidsrnm, men man kan finde det billigt, at Erlæggelse af Rente og navnlig Afdrag Udsættes paa kortere Tid, indtil det ved Laanet iværksatte Foretagende kan begynde at bære FrUgt. Til nærmere Forstaaelse af den Tanke, der har foresvævet Flertallet, fremsættes ne- denstaaende Forflag til Regler for de omhandlede Udlaan under fornødent Forbehold fra de enkelte Medlemmers Side med Hensyn til flere af Enkelthederne: Regler for Udlaan til Hnsnurnd. Paa Finantsloven bevilges indtil videre aarlig en Sum, hvis Bestemmelse er at an- vendes som Udlaan til HUsmænd med Jord i det Diemed, derved at forskaffe disse den for- nødne Driftskapital til Indførelsen af en forbedret Drift af Hllsmandslodderne. Af denne Sllm gives Udlaan til Besiddere af Jord, der efter sin Størrelse og den Besætning, der holdes derpaa, har Karakteren af en Huslod, og ikke er flyldsat over omtrent V2 Hartkorn. Laan tiptaas dog kun HUsmænd, som, ubeit egentlig at være forarmede eller fattige, dog maa antages ikke at knnne paabeghnde den her tilsigtede Omdrift uden fremmed Understøttelse. De enkelte Laans Størrelse maa ikke overstige 500 Kr. En Laantager kan ikke faa nyt Laan, for hans ældre Laan er tilbagebetalt. Af Laanene betales 4 pCt. aarlig Rente. Alle DokUmenter og Udfærdigelser i Anledning af Laanet besørges Uden Udgift for Laantageren, der erholder det tilstaaede Belob udbetalt Uden nogen Afkortning. Tilbagebetalingen af Laanet ordnes Under Hensyn til de i det enkelte Tilfcelde for» haandenvcrrende Forhold, navnlig den Forbedring, til hvilken Laanet er givet, øg Arten af den for Laanet stillede Sikkerhed. Den aarlige Adelse af Laanet (Rente og Afdrag) maa ikke være mindre end i Gjennemsnit 8 pCt. aarlig af det oprindelige Belob; dog maatte man under Hensyn til, at mange Forbedringer forst efter længere Tids Forlob give et forøget Ud- bytte, helst vælge en stigende Skala for disse Adelser, hvorved de t de forste Aar bleve be- tydelig lavere end i de senere; men de barde ingensinde overstige 10 pCt. 7