Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

51 Den, der onfler et Laan af Midlerne, maa henvende sig til Laanekommissionen med skriftlig Anmodning derom, angive hvor stort et Laan han suffer, og til hvilket Diemed Laanet tilsigtes anvendt. Der kan ikke tilstaas Nogen storre Laan, end Laanekommissionen skjonner at være nødvendigt til den bestemte Forbedring, til hvis Udførelse Laanet soges. Sognekommunen indestaar for Laanets rigtige Tilbagebetaling, saaledes at den er- statter Statskassen Tredjedelen af de Tab, som maatte paadrages denne ved dens Udlaan til Hlismænd i Kommnnen. Anmærkninger. 1. Hvor stort et Velob der vil udkræves, for at en saadan Laanefond ffal kunne fyldestgjore de Krav, der kunne antages at ville blive Mede til ben, kan naturligvis ikke forud med nogen Bestemthed angives, men man formener dog, at der navnlig i de forste Aar ikke paa nogen Maade vil Udkræves mere end et til to Hundrede Tilsinde Kroner aarlig for at imødekomme de Krav, der maatte blive stillede til den foreslaaede Laanefond. Hvis Sagen maatte udvikle sig saaledes, at den ved de Paagjældendes egne Kræfter kan fores videre nden Statshjælp, bor Foranstaltningen selvfølgelig atter ophore. 2. Na ar Afbetalingen ordnes som miført, saaledes at den aarlige Adelse (Rente og Afdrag) sættes til tz pCt. om Aaret af det oprindelige Belob, vil Laanet blive tilbagebetalt i 17Vs Aar; vilde man derimod foretrække en mindre aarlig Afbetaling s. Ex. 6 pCt. aar- lig i Rente og Afdrag, vilde Laanet derved blive tilbagebetalt i 28 Aar; vilde man fore- trække en stærkere Afbetaling f. Ex. 10 pCt. aarlig i Rente og Afdrag, da vilde Laanet derved blive tilbagebetalt i 13 Aar. 3. Med Hensyn til Laan, der maatte blive bevilgede Fæste- og Leiehusmænd, har det ikke været overset, at disses Besiddelsesforhold ere mindre sikre, og at Forbedringer, der Udfores ved Hjælp af Laanene, kunne komme Eieren etter en senere Besidder til Gode, naar Fæsteren eller Lejeren doer, eller Besiddelsesforholdet paa anden Maade ophorer. Man har dog troet at fmtne indskrænke sig til at henlede Opmærksomheden herpaa og henstille, om der ikke kande være GrUnd til at soge saadanne Forhold ordnede ved Lovregler. Jessen, der ikke har forment at kunne slutte sig til noget af de ovenomtalte Forslag, hvorimod han er enig nicb de øvrige Medlemmer as Kommissionen om det Änslelige i en bedre Dyrkning af Husmandslodderne, har fremsat folgende Forslag: Z Betragtning af den store Betydning, som det vil have for vort Lands materielle Fremgang og for den arbejdende Klasses Vilkaar, at det betydelige Areal, som eies og drives af Hunsmænd, dyrkes paa en mere frugtbringende Maade end hidtil, saaledes at det kan afgive det Tilstrækkelige til de jordeiende Hmls- lliænds og deres Familiers Underhold og saaledes at disse ikke behove at ernære sig som Dagi eiere, og i Betragtning af at dette Diemcd, for hvilket de over hele Landet udbredte Landbrugsforeninger alt i flere Aar have virket, formenes hensigtsmcessigst at kunne