Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

53 II. Kommissionen har havt sin Opmærksomhed henvendt paa den betydelige Udbredelse, fom Nydelsen af Brændevin har naaet, for at Underkaste det Sporgsmaal cii Overvejelse, om der kunde være Gnrnd til at anbefale nogen Foranstaltning, ved hvilken man hmbe haabe, at Bragen af Vrændevin blev modvirket. Kommissionen har i denne Sag navnlig taget sit UdgangSpUnkt fra, at Forbruget af Brændevin er i Stigen, at Brændevinen ikke har den Betydning for Ernæringen, som den gængse Opfattelse tillægger den, og at flere andre Lande have langt strengere Lovbestemmelser herom end vi. Hvad det forste Pllnkt angaar, kan det paavises, at om end Umaadelighed i Nydelsen af Brændevin har antaget en anden Form, er Forbrnget i Virkeligheden steget saaledes, at i Gjennemsnit hver voxen Mandsperson forblUger ca. 70 Potter Brændevin aarlig, og at Danmark er et af de Lande, der forbruge mest Brændevin. Med Hensyn til Brændevinens Betydning for Ernæringen alltager man, at det er tilstrækkelig godtgjort, at Brændevinen, selv nydt med Maade, hverken er et absolUt eller Uerstatteligt Gode for den, der har anstrengende legemligt Arbeide, og det er ad Erfaringens Vej oplyst, at den Arbejder, der erstatter Brændevin med almindeligt Dl øg Kaffe, ved en Sammenligning har staaet - sig lige saa godt. Hvad endelig angaar de Regler, der gjalde i andre Lande, finder man, at der allerede deri ligger et vigtigt Fingerpeg, at der gives Lande, som i ingen Henseende i Udvikling staa tilbage for vort, vg hvor enten Adgangen til Erhvervelse af Brændevin er vanskeliggjort, eller hvor der endog gives Regler, som mere eller mindre nærme sig et Forbud. Slottet til disse Betragtninger har derfor Kommissionen ment, at det er ønskeligt, at der fra det Offentliges Side strcebes til, at BrændevinsforbrUget kan indskrænkes, og man har ikke i Principet om den personlige Frihed funnet se nogen Betænkelighed i saa Henseende, da det aabenbart vilde være en Mis- forstaaelse af den personlige Friheds Ret, at denne skulde formene Samfundet nt værge sig mod de Onder, som vilde være Folgen af, at den Enkelte Uhindret misbrUgte sin Frihed; i det frie Samfund maa netop den strenge Straf for Misbrug være Frihedens Stotte. Ved Sagens Behandling har Kommissionen, forsaavidt angaar Sporgsmaalet om Indskrænkningen i Brændevinssalg og om VærtshUshold, nærmest taget Henfyil til For- holdene, saaledes som de ere paa Landet. For Kjøbenhavns Vedkonlmende er der saa meget mindre Anledning til at komme ind paa denne Side af Sagen som ben, efter hvad der er Kommissionen meddelt, der vil blive behandlet i cn nær Fremtid. I Overens- stemmelse hermed vilde da ogsaa Forholdene i de ovrige Kjobstæder være at behandle, idet en Forbedring af disse er i hoi Grad paatrængende og en llodvendig Betingelse for, at det skal funnc lykkes at udrette Noget paa Landet. De Veie, man kan gaa for at indskrænke Forbruget af Brændevin, er c navnlig cii Forhoielse af Skatten paa Prodllktionen og paa Udsalget, et skjærpet Polititilsyn med Ud- ialgene, Forbud mod Udsalg og Straf for Drukkenskab. Kommissionen antager, at en For-