Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark
År: 1878
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 129
UDK: 351.83(489) Bet gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
Da Foreningerne begyndte deres Virksomhed, blev der strax anlagt Sag imod dem
for Uberettiget Nceringsbrug, saavel her paa Sjælland føm i Jylland. Disse Sager foran-
ledigede 2 Overretsdomme, der vare hinanden modsatte i ResUltat, hvorfor Sagen blev
indanket for Højesteret, der den 28. Jan. 1870 gav Foreningerne Medhold i, at de vare
berettigede til at fordele Varer til Medlenullerne Uden Næringsbevis, hvilket senere er blevet
fastsat ved Lov as 23. Maj 1873.
Da Loven af 2. Juli 1870 paabod Foreningerne at lose Næringsbevis til Fordeling
af Brændevin blandt Medlemmerne, bleo dette nægtet en Forening, da den laa indenfor en
Kjobstads Bælte. Folgen heraf var atter Sogsmaal, i hvilket Højesteretsdommen af 31. Mi
1876 atter gav Foreningerne Medhold i, at de kunne fordre nævnte Næringsbevis Uanset
Afstanden.
Foreninger paa Landet stræbe i Reglen hen til, naar de trives nogenlunde, at erhverve
sig et eget Hils til Uddelingsstedet, Vareoplag og Beboelse for Uddeleren. Af et saadant
Hus er der bleven krævet Bygningsafgift, hvorimod Foreningen protesterede. Afgiften blev
derefter paalignet Uddeleren, der staar i Foreningens Tjeneste. Foreningen har ikke villet
procedere paa Gmnd af de dermed forbundne Udgifter, naglet denne Afgift ikke afkrceves paa
flere forskjellige Steder.
Da denne Forskjellighed i Opfattelsen af ovennævnte Afgift virker Uheldigt paa Forenin-
gernes Foretagelsesaand med Hensyn til Byggeforetagender, og da Afgiften ikke kan blive af
Betydenhed med Hensyn til Skatteindtægten, antager man, at det vilde virke heldigt for
Foreningernes Virkelyst, saafremt de kande blive fritagne for ovennævnte Bygningsafgift.
For begge Grupper har Stempelloven af 2. Febr. 1870 villet give en Lettelse, idet
der kan tilstaaes Foreningerne Fritagelse for Stempelafgift iblandt andet for Medlemmernes
Kontraboger, imod at Foreningen offentliggjor sit Regnskab i vedkommende Stiftsavis.
Denne aarlige Udgift overstiger imidlertid for de fleste Foreningers Vedkommende
langt den Lettelse i Stempelafgiften, som Loven giver, og Folgen heraf er bleven, at Regn-
skaberne til Offentligheden ere blevne reducerede saaledes, at den offentlige Kontrol, som jo
var Lovens Aand og Mening, er bleven aldeles illUsorisk.
Kommissionen er derfor af den Formening, at Lovens Aand vilde blive mere virke-
liggjort, naar Loven paabod Henlæggelse af et Regnskab paa et nærmere betegnet offentligt
Sted let tilgængeligt for Almenheden samt Offentliggjorelse af Regnskabet ved Negjeringens
Foranstaltning i en Stiftstidende.
Kommissionen tillader sig derfor i Anerkjendelse af Foreningernes Betydning for den
ubemidlede Klasse at indstille:
1) Stempelloven af 2. Febr. 1870, der paalægger Foreningerne at offentliggjore 9tegn-
skaberne i vedkommende Stiftstidende, forandres saaledes, at:
Foreningerne fritages for at offentliggjore Regnskaberne i vedkommende Stifts-
tidende, men ' forpligtes til at henlægge et saadant paa et for Offentligheden let til-
gjængeligt Sted. Endvidere skulle alle Husholdningsforeninger mider Mnlkt være forpligtede
til aarlig at indsende deres Regnskaber til den vedkommende Negjerings Alltoritet der
har at offentliggjsre disse i den paagjældende Stiftstidende.
2) Fritagelse for Afgiften for Anmeldelse af Firmaforandring for de Foreninger, der handle.
3) Fritagelse for Bygningsskat paa Landet for de Foreninger, der fordele.
4) Enhver Husholdningsforening er forpligtet til bed sin Oprettelse, at indsende sine Love
til vedkommende Regjerings-Autoritet, og endvidere at meddele denne enhver Forandring,
der senere maatle blive vedtagen i Lovene.