Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

79 Da Foreningerne begyndte deres Virksomhed, blev der strax anlagt Sag imod dem for Uberettiget Nceringsbrug, saavel her paa Sjælland føm i Jylland. Disse Sager foran- ledigede 2 Overretsdomme, der vare hinanden modsatte i ResUltat, hvorfor Sagen blev indanket for Højesteret, der den 28. Jan. 1870 gav Foreningerne Medhold i, at de vare berettigede til at fordele Varer til Medlenullerne Uden Næringsbevis, hvilket senere er blevet fastsat ved Lov as 23. Maj 1873. Da Loven af 2. Juli 1870 paabod Foreningerne at lose Næringsbevis til Fordeling af Brændevin blandt Medlemmerne, bleo dette nægtet en Forening, da den laa indenfor en Kjobstads Bælte. Folgen heraf var atter Sogsmaal, i hvilket Højesteretsdommen af 31. Mi 1876 atter gav Foreningerne Medhold i, at de kunne fordre nævnte Næringsbevis Uanset Afstanden. Foreninger paa Landet stræbe i Reglen hen til, naar de trives nogenlunde, at erhverve sig et eget Hils til Uddelingsstedet, Vareoplag og Beboelse for Uddeleren. Af et saadant Hus er der bleven krævet Bygningsafgift, hvorimod Foreningen protesterede. Afgiften blev derefter paalignet Uddeleren, der staar i Foreningens Tjeneste. Foreningen har ikke villet procedere paa Gmnd af de dermed forbundne Udgifter, naglet denne Afgift ikke afkrceves paa flere forskjellige Steder. Da denne Forskjellighed i Opfattelsen af ovennævnte Afgift virker Uheldigt paa Forenin- gernes Foretagelsesaand med Hensyn til Byggeforetagender, og da Afgiften ikke kan blive af Betydenhed med Hensyn til Skatteindtægten, antager man, at det vilde virke heldigt for Foreningernes Virkelyst, saafremt de kande blive fritagne for ovennævnte Bygningsafgift. For begge Grupper har Stempelloven af 2. Febr. 1870 villet give en Lettelse, idet der kan tilstaaes Foreningerne Fritagelse for Stempelafgift iblandt andet for Medlemmernes Kontraboger, imod at Foreningen offentliggjor sit Regnskab i vedkommende Stiftsavis. Denne aarlige Udgift overstiger imidlertid for de fleste Foreningers Vedkommende langt den Lettelse i Stempelafgiften, som Loven giver, og Folgen heraf er bleven, at Regn- skaberne til Offentligheden ere blevne reducerede saaledes, at den offentlige Kontrol, som jo var Lovens Aand og Mening, er bleven aldeles illUsorisk. Kommissionen er derfor af den Formening, at Lovens Aand vilde blive mere virke- liggjort, naar Loven paabod Henlæggelse af et Regnskab paa et nærmere betegnet offentligt Sted let tilgængeligt for Almenheden samt Offentliggjorelse af Regnskabet ved Negjeringens Foranstaltning i en Stiftstidende. Kommissionen tillader sig derfor i Anerkjendelse af Foreningernes Betydning for den ubemidlede Klasse at indstille: 1) Stempelloven af 2. Febr. 1870, der paalægger Foreningerne at offentliggjore 9tegn- skaberne i vedkommende Stiftstidende, forandres saaledes, at: Foreningerne fritages for at offentliggjore Regnskaberne i vedkommende Stifts- tidende, men ' forpligtes til at henlægge et saadant paa et for Offentligheden let til- gjængeligt Sted. Endvidere skulle alle Husholdningsforeninger mider Mnlkt være forpligtede til aarlig at indsende deres Regnskaber til den vedkommende Negjerings Alltoritet der har at offentliggjsre disse i den paagjældende Stiftstidende. 2) Fritagelse for Afgiften for Anmeldelse af Firmaforandring for de Foreninger, der handle. 3) Fritagelse for Bygningsskat paa Landet for de Foreninger, der fordele. 4) Enhver Husholdningsforening er forpligtet til bed sin Oprettelse, at indsende sine Love til vedkommende Regjerings-Autoritet, og endvidere at meddele denne enhver Forandring, der senere maatle blive vedtagen i Lovene.