Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

 80 Alderdonisforsorgelseskasser. Medens Syge- og Begravelseskasserne og tildels Husholdningsforeningerne her i Landet have nonet en forholdsvis betydelig Udbredelse, kan det samme ikke siges om Alder- domsforsorgelseskasser. De gamle Lang sogte at Understotte gamle og arbejdslldygtige Personer med Pensioner og Friboliger, men noget stort Nesnltat lykkedes det ikke paa denne Maade at bringe til Veje. Iblandt de ovrige Sygekasser have ikke faa stillet sig som et nærmere eller fjernere Formaal at give Understøttelse til Gamle; men heller ikke heraf kan man vente noget stort Resultat, idet man snarere kan sige, at en saadan Bestemmelse ofte indeholder en Fare for Sygekassen. Den Kapital, hvoraf en saadan Understøttelse tages, vil nemlig som ovenfor mist i mange Tilfælde være fornoden til Dækning af forogede Udgifter de kommende Aar, naar Medlemmerne blive ældre, og derfor fuime ventes at lide under en større Sygelighed. Et godt Resttltat af en Samvirken mellem Sygekasser og Alderdoms- forsorgelseskasser kan fuit ventes, naar man, saaledes som det ogsaa er sket flere Steder, betragter Alderdomsforsørgelse som et særligt Formaal, der derfor bor have sit særlige Regn- skab og sin egen FormUe. Nogle faa af be gjensidige Hjælpeforeninger ere Udelukkende Alderdomsforsorgelsesforeninger, saaledes de forenede KommUners Alderdomsforsorgelseskasse, og hertil maa ogsaa henregnes enkelte af Byggeforeningerne, idet disse ofte tilsigte en Slags AlderdomsUnderstottelse derved, at Boligerne med Tiden enten blive Selvejendom, Friboliger, eller Boliger til en ringere Leje end den sædvanlige. Men i det Hele taget maa det erkjendes, at der her i Landet, ligesom det samme tildels kan siges om Udlandet, ad Associationens Vej kun er gjort forholdsvis lidet forat sikkre de Gamle en Understøttelse. Et ikke ganske lille Antal Personer findes her i Landet indtegnede som Pensionister t den kgl. Livrenteanstalt; men det er forholdsvis meget faa af dem, der henhore til den egentlige Arbejderklasse. Denne ringe Udvikling af Alderdomsforsorgelsesvæsenet kan ikke vække ForUndring. Alderdomsforsørgelse vil altid af de Paagjældende selv blive betragtet som et fjernere Formaal. Det ligger langt nærmere at tænke sig angrebet af en Sygdom og saavidt muligt sikkre sig mod en Del af den Nsd og Elendighed, som ellers saa let vil funne folge med et længere Sygeleje. Ogsaa den Tanke at sikkre Udbetalingen af en lille Sum ved Doden er mere Nærliggende og paatvinger sig stærkere end Tanken om Alderdomsforsørgelse. En ikke ringe Betydning i saa Henseende har ogsaa Befolkningens Sædvaner paa dette Punkt, idet mange anse det for særdeles vigtigt „at komme pænt i Jorden". Langt mere Forsynlighed kræver det at sikkre sig mod Trang i Alderdommen. Det er naturligt, at man forst soger at sikkre sig mod de Ulykker, der staa nærmest for Doren. Og er dette sket, saa ville mange savne