Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

81 Midler til at kunne lægge noget tilside til den gamle Alder, ialfald vil man ofte savne Tilbøjelighed dertil, fordi Alderdommen synes En saa fjern, og man jo ikke ved, om man kommer til at nyde Godt af de Smaasnmmer, man med Moje har lagt tilside. DesUden vil en Mand ofte have andre Opgaver, fom af naturlige Grunde ligge ham mere paa Sinde. Hvis han saaledes har Born, vil man ikke kunne fortænke ham t, at han vil soge at hjælpe dem, fremfor at sammenspare en Snm, som fim han selv kan komme til at nyde Godt af. Det, der kan lægges tilside, maa da som oftest kan blive smaa og tilfældige Sllmmer. Men er dette Tifældet, saa vil der kun fiimie opnaaes en meget ringe Understøttelse. Der skal ikke lægges faa Kroner hen om Aaret, forat man ved det 55de eller 60de Aar skal fmme kjobe en ikke altfor ubetydelig Livrente. Men paa den anden Side maa det indrømmes, at Alderdomsforsorgelsen i social Henseende er as største Betydning. Det er meget nedtrykkende for Arbejderen, at han maa vente at komme „paa Fattigvæsenet", naar han bliver gammel oz svag, og ofte vil denne Tanke virke demoraliserende paa ham, saaledes at han fristes til allerede tidligere at opgive Kampen for en selvstændig Tilværelse og soge Hjælp hos Fattig- væsenet. Og det kan ikke nægtes, at Forholdene her i Landet ere saadanne, at naar den simple Arbeider har Familie at sorge for og ikke er i Besiddelse af særlig Arbejdsdygtighed eller Formue i en eller anden Form, t. Ex. som Ejer eller Fæster af et Hns, men som almindelig Indsidder er henvist alene til Betalingen for det simple physiske Arbejde, da ere hans Kaar saa knappe, at han, naar hans Arbejdskraft begynder at svækkes, og ved et Liv som hans indtræder dette tidligt, i de fleste Tilfælde med Nødvendighed er henvist til at soge det offentlige Fattigvæsen om Hjælp. At saaledes ikke blot enkelte Uheldige eller daarlige Individer, men en hel stor SamfUndsklasse er henvist til Fattigvæsenet som sin naturlige Alderdomsforsorger, er et stort Samflmdsonde. Med disse Betragtninger for Dje har Kommis- sionen anseet Sporgsmaalet om en Alderdomsforsorgelse for den arbejdende Klasse for at være af den storste Betydning og berettigende til kraftige og dybt indgribende Forholdsregler, hvis saadanne maatte ansees for nødvendige til at hæve Ondet. Det har saaledes været Gjenstand for megen Overvejelse, om ikke Staten burde lige- frem tvinge Folk til at indsætte Bidrag i en Alderdomsforsorgelseskasse. Vægtige Gmnde tale for Indførelsen af en saadan Tvang. KUN ved Tvangsforanstaltninger kan man vente at saa tilstrækkelige Summer ind og opnaa, at Alderdomsforsorgelserne komme alle Klasser tilgode, ikke blot de dygtige og fremadstræbende Arbejdere, men ogsaa det egentlige Proletariat. Heller ikke vilde det være et aldeles nyt og nprovet Princip, der saaledes indfortes, thi det anvendes jo overfor Bestillingsmænd ved disses Selvpensionering, ved Embedsmcendnes Enke- forsorgelse, ved mange Fabriker osv. Og endelig kunde det anfores, at en saadan Tvang jo blot skulde indfores som et foreløbigt Middel, hvorigjennem Folk sknlde opdrages til Sparsommelig- hed, ligesom Folk i sin Tid bleve tvungne til at forsikkre deres Ejendom imod Jldsvaade, indtil de vænnedes til at indse Fordelene derved, saa at det kunde overlades til dem selv. Medens disse Grunde have været de overvejende for et Mindretal af Kommissionen (Formanden, Krebs, Fr ae nckel og And ersen), har Flertallet (Hansen,Falb e-Hans en, Nimestad, Jensen og Faber, til hvilke S charting*) og P eter sen slutte sig) dog ikke troet at knnne slutte sig hertil.**) Thi medens de samme Gmnde vilde tale imod Tvang her som ved *) Denne kan dog kun tiltræde Udførelsen af den nedenstaaellde Plan til 'Oprettelsen af en Alderdomsforsprgelseskasse soin Statsanstalt, under Forudsætning af, at der forskaffes Stats- kassen en til den Byrde, som herved paalægges ben, svarende udvidelig Zndtægt gjennent en Forhpielse af Brændevinsafgiften. Mod Planens Enkeltheder har han derimod Intet fundet at erindre. **) Heri er et andet Mindretal (Zessen» enig med Flertallet, inert dette Medlem af Arbeider- kommissionen kan dog eiheller slutte sig til de Betragtninger og Forslag, Flertallet nedenfor 11