Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

82 Sygekasserne, saaledes Besværlighederne ved Regnskaberne, ved Kontrol og Administrationen, der maaske vilde blive Uoverkommelige, ligesom Statens Forsorg i hoj Grad vilde svække Person- ligheden og Undergrave Følelsen af Selvansvarlighed, saa kommer endnn hertil, at man ved en saadan Tvang vilde blive nodsaget til at paalægge Arbejderen meget haarde Byrder. For ikke at lale om, at man ved saaledes at fratage Arbejderen Smaastimmer ofte kunde komme til at berove ham Lejligheden til selv at forbedre sin Stilling betydeligt pact anden Maade, t Ex. ved at kjobe Jord, ved at etablere sig som selvstændig Mester eller Handlende eller staffe sig anden selvstændig Virksomhed, saa vilde som oftest de Bidrag, man maatte kræve af Arbejderen, være saa store, at han kun med den største Moje kunde afse dem, og i mange Tilfælde ligefrem vilde være ude af Stand til at forskaffe sig og Familie det nødvendige Underhold for den øvrige Del as Lonnen. Heller ikke vilde det være rigtigt at gjore Regning paa, at Arbejdslønnen dog til sidst maatte stige saameget, at den var tilstrækkelig til baade at Udrede Bidragene og ernære Arbejderen med Familie, thi de Gjennemgangsled, hvorigjennem en saadan Stigning af Lonnen foregaar, er Nod og Elendighed, der tvinger Arbejderen til at forlade Landet eller bereder ham en tidlig Dod, og lignende Ulykker, hvorved Arbejdernes Antal formindskes, saaledes at det mindre Udbnd bringer Lonnen for de tiloversblevne tit at stige. Og dertil kommer cnbnu, at en saadan Virkning muligvis endog vilde Udeblive, netop naar Tvangsforanstaltninger var Aarsagen; det er multgt, at Arbejdernes Tal ikke vilde paavirkes, og altsaa Lonnen ikke stige, men at Arbejderklassen vænnede sig til den lavere Lon og rettede sine Fordringer til Livet derefter; man vilde altsaa Udsætte sig for, at den bedre, fremadstræbende Del af Arbejderne sank lavere ned og kom til at tilhore det egentlige Prole- tariat, i Stedet forat man omvendt maa soge at hæve de laveste Klasser opad. Imod saadanne Misligheder forekommer det Flertallet, at de Fordele, Tvangen ganske vist bilde medfore, ikke fUldt veje op?) har fremsat om Oprettelsen af en særlig Anstalt til Alderdomsforsørgelse for Arbejderne meb Tilskud fra Statskassen, hvorimod dette Medlem ganske maa henholde sig til, hvad han som Medlem af Kommissionen af 18de November 1866 har, dels sammen meb denne Kommis- sions porige Medlemmer, dels særskilt havt Leilighed til at fremsætte i den af bemeldte Kommission afgivne og i Departementstidenden for 1867, Pag. 571 fg. indfyrte Betænk- ning. — Efterat imidlertid den da bestaaende Livsforsikkrittgs- og Forsprgelsesansialt oed Loven af 18de Zuni 1870 og Planen af 5te Januar 1871 ganske er omdannet og den nye An- stalt af 1871 er garanteret af Staten, samt efterat Loven er givet og Anstalten indrettet i det Øiemeb, at den kunde benyttes af samtlige Landets Borgere og ikke som hidtil alene af de mere formuende, kan og bpr denne Anstalt bestyres og indrettes saaledes, at den ogsaa for Arbejderne eller de fattigere Klasser af Samfundet, som dertil have Evne og Villiekraft, bli- ver en let og billig Adgang til i samme at sikkre sig den Alderdomsforsørgelse eller Alder- domsunderstpttelse, som de formaa. — Dertil vil behpves, at Forsikkringerne ogsaa kunne tegnes saaledes, at de erlagte Zndskud ganske eller tildels kurme blive den Forsikkrede eller hans Familie tilbagebetalt, naar han ikke opnaaer en vis Alder eller naar han udmelder sig af An- stalten, inden han naaer denne Alder, samt at Jndskudene kunne erlægges ugentligen og maa- nedligen paa samtlige Postkontorer eller Postexpeditioner, og at enhver autoriseret Læge bemyn- diges til at give de Helbredsattester, som ere nødvendige. Ved Modtagelsen af disse maa An- stalten kunne bestemme sig til, om den vil overtage Forsikkringen eller ikke, hvorimod den ikke bpr vilkaarligt kunne forhpie den regulatwmcessige Præmie paa Grund af Nceringsvei, Anlæg til Sygdomme o. s. v., ligesom Nægtelsen af at antage ben attraaede Forsikkring bør kunne paaankes til Afgjprelse af Finantsministeren. Det vil efter dette Medlems Formening ikke være Mangler ved Loven, som det skyldes, at Anstalten ingenlunde har opfyldt den Hensigt, hvori Loven blev givet, og at der endnu kan være Spprgsmaal om at oprette en særlig Anstalt for at skaffe den fattigere Klasse Adgang til Alderdomsforsørgelses- eller Alderdomshjælp. *) Mindretallet skal hertil bemærke, at ligesom de praktiske Vanskeligheder neppe ville vise sig uoverkommelige, saaledes have de befrygtede moralske Ulemper neppe heller meget at sige, og synes i alt Fald nok saa meget at maatte ledsage frivillige Anstalter, der dog ikke ere istand til at magte Opgaven, men ere nydte til at føge Statens Bistand dertil. Det indsees heller