Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

83 Medens saaledes Kommissionens Flertal ikke har troet at bmde anbefale Indførelsen af tvungen Alderdomsforsørgelse, har man paa den anden Side af de foran anforte Grunde erkjendt, at det paa ingen Maade kan ventes, at Arbejderne i betydeligere Udstrækning ved egen Hjælp etter ved gjensidige Hjælpeforeninger skulde funne forskaffe sig en passende Alderdoms- forsorgelse. Man har derfor henvendt Tanken paa et Tilfludssystem, ved hvilket det Offentlige af sine Midler tilskjod saa meget, at den Ubemidlede Arbejder derved, hvis han anstrængte sig for efter Evne selv at lægge Noget op, kunde blive i Stand til at kjobe sig en tilstrækkelig stor Livrente, naar han begyndte at fole Aarenes Vægt. Det forekommer Fleertallet, at man fim ad denne eller en lignende Ves kan haabe at opnaa et nogenlUnde tilfredsstillende fRefultat. Flertallet har imidlertid havt et aabent Dje for de store Betænkeligheder, der knytte sig til en saadan Forholdsregel, de farlige Konsekvenser, der indeholdes i et saadant Skridt; man har fuldelig set, at et saadant Tilskud fra det Offentlige til den Private er en Ind- rømmelse til dem, der ønske, at Alle skulle have lige Del i alle Goder, at der herved er gjort et Brnd paa det Selvansvarlighedens Princip, paa hvilket det moderne Samfund hviler, at der er flet en Tilnærmelse til den socialistiffe Samfnndsordmng. Men uden en saadan (gennemgribende Forholdsregel tror man ikke, at der vil funne Udrettes noget Betydeligere paa det Omraade, Talen er om. Aldeles ufjenbt i vor Stats- og Kommnneliv er et saadant Tilfludssystem jo heller mgenhmbc, og man antager ogsaa, at Under sociale Forhold, som de i Danmark bestaaende, hvor den overvejende Del af Befolkningen er besiddende, og derfor konservativ overfor Kommunismen, og Under en kraftig Statsmagt, tor man vel nok vove sig nd paa Skraaplanen Uden Fare for at glide længere ned ad denne, end man i og for sig anseer for rigtigt. Flertallet flal derfor tilraade Indførelsen af et saadant Tilfludssystem; og har i Henhold hertil udarbejdet det medfølgende Forflag til Oprettelse som Statsanstalt af en Al- derdomsforsorgelseskasse for Ubemidlede. Et af Flertallets Medlemmer (Jensen) har dog forment, at det, om end Frivilligheden t det Hele bevares, funbe være tilraadeligt at paalcegge enhver Mand og Kvinde mellem det 15de og 20de Aar, der indtager en Stilling som Tyende, Haandværks- lcerling eller Fabrikarbeider, den Forpligtelse at være Medlem af den paagjceldende Stats- anstalt, saaledes at det blev vedkommende Husbond, Mester eller Fabrikeier, der kom til at Udrede Indskuddet for disse Medlemmer. Saafremt denne Bestemmelse fastholdes, ville Minore- tallets Medlemmer sllbsidiairt knnne slutte sig til det efterfolgende Forflag, hvilket et andet af Flertallets Medlemmer (Faber) ligeledes kan tiltræde, dog kim for Haandværkslærlingers Vedkommende. Det forste Sporgsmaal, der Under Overvejelsen om den nærmere Ordning rejste sig, var, hvilke Personer der som Ubemidlede barde have Ret til at indtræde i Kassen. Man kmlde som det nærmest liggende tænke sig Indtægten brugt som Kjendetegn. Men derved vilde man komme i flere Vanskeligheder; man maatte saaledes have forfljellig Jndkomstgrcendse for By og Land, for Gifte og Ugifte, og da det ved Siden dcraf er meget vanskeligt, ofte umuligt, af konstatere Indtægten, saa vilde man blive nodt til at anvende en besværlig og vanskelig gjennemforlig Kontrol. Et lettere, mere praktisk anvendeligt, og tildels korrektere Skjelnemcerke er det, om Vedkommende er Arbejdsgiver (o: holder Tyende eller benytteranden fast Medhjælp) eller ikke. Dette er jo det Skjelneniærke, der i Hovedtrækkene angiver den Sondring i Sam- flmdet, som det i Arbejdersporgsmaalet kommer an paa. Skjondt man ogsaa herved kan komme til at berede sig Vanskeligheder, idet man for Ex. kan komme til at ndelUkke Enkelte, som godt funbe trænge til al den Hjælp, de ikke, hvorfor det vil have «lindre Vanskelighed for Arbejderen at udrede sit Bidrag til en fn- vill'ig Anstalt end til den tvungne Kasse; Hovedsagen er, at kun den sidste faar alle Arbejdere med ; og kun en saadan kan det Offentlige have en sand Interesse i at stylte.