Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

200 Emest soregaaende, i feilte den, ligesom Handelsflaadens Størrelse overhovedet, udvidede sig stærkt *). Efter et Gjen- nemsnit af Aarene 1836—40 udgjorde Antallet af de til og fra norste Havne gaaende Farteier 14,100 Stykker med en Drægtighed af 528,897 Læster, hvoraf 7,843 Stykker med 361,296 Læster vare norske, altsaa ester Antallet 55 pCt. og efter Drægtigheden 68 pCt., medens Resten vare fremmede, blandt hvilke omtrent Z danfle, svenffe og hollandske, og efter et Middeltal af de 3 Aar 1838—40 udgjorde Antallet af de ballastede Læster T6T af de ladede **). Det folger af dm norste Handels Natur, at de udforte Varer maa indtage langt storre Skibsrum end de indftrte, og at derfor mange Fartoier maa gaae ballastede til Norge. I almindelige Aar synes Erport- handelen at udkræve circa 250,000 ladede Læster og Import- handelen kun 60 å 70,000 Læster ***). Den norske Fragtfart *) Den norste Handelsflaade udgjorde 1830: 2,031 Fartoier å 65,076 Læster 1835; 2,272 — 75,459 — 1839; 2,820 — 95,566 — 1840: 2,908 — 104,184 — (Beretning om Landets occonomifle Stilling 1836—40 Pag. 4J.) Ved norske Toldsteder udklareredcs til ladede ballastede Læster 1838: 22'1,373 22,895 indklareredes fra Udlandet ladede ballastede Læster 100,948 152,004 1839; 1840: (Tarifcommisflonens Forflag til npe Tarifcr 1841 Pag'. 62.) 257,388 267,504 26,447 22,493 108,148 l 15,803 193,716 168,119. t'* '1) 3folge den soregaaende Anmærkning stulde man antage, at det indforte Gods havde fyldt et større Skibsrum end anført; men Skjelne- mcerket mellem ladt og ballastet Skib er i him Angivelse hentet fra Reglerne for Skibsafgifternes Erlæggelse, efter hvilke en Fjer- dedeel Ladning og derover regnes for en heel, og den er altsaa noget for t)øi, hvilket især yttrer sin Jnflpdelse paa Angivelsen over Vareindforflcn.