Husmandshjemmet
Praktisk Vejledning i den Kunst at danne et hyggeligt Hjem under smaa og tarvelige Forhold

Hvad stal vi drikke? 47 Men det er ogsaa kun tilsyneladende. I Virkeligheden tager de lige saa megen Skade, naar de lider Overlast, som andre Mennesker; de mærker det bare ikke, fordi deres Sanser er slpvede. „Hans Øjne er fortinnet med Kjcerne- mælk", siger man om en beruset. Han har i øje- blikket taget Skade paa sin Sekraft. — „Han er saa fuld, at man kan prikke ham paa Øjnene", siger man om den dpddrukne. Det vil sige, den stærke Drik har i den Grad slpvet hans Sanser, at end ikke Øjet, det allermest pmt- fplende Sted paa Legemet, kan mærke noget til selv den voldsomste Paavirkning. De fleste ler deraf. Det gaar jo over, naar vedkommende har sovet Rusen ud. Men det gaar ikke sporlpst over. Enhver Ting har sin Fplge. En slig Behandling af sig selv vil drage sin Skade efter sig. Maaske er vedkommende saa stærk, at han over- vinder det; men maaske faar han ogsaa Meen af det alle sine Dage, og aldrig vil han kunne gjpre det ganste ustraffet. Den voldsomme Virkning, Al kohol har paa Hjærn en, er dog endnu værre i sine Fplger. At For- standen er væk i Berusningspjeblikket, tvivler ingen paa. Det er mere vanfleligt at afgjsre, om den dertgjennem har faaet en vedvarende Svækkelse; for det er ikke nemt at bedpmme Folks Forstand. Og dog kan Alkoholens Indvirkning paa Hjærnen ikke alene give Anledning til Udvikling af mange Slags Sindssygdomme, men den fremkalder jo ved fortsat Brug endogsaa en egen Slags Vanvid, den saakaldte Drankergalsiab. En meget stor Del af de syge, som indlægges paa Hospitalerne i de ftørre Kjpbstæder, skylder Alkohol Tabet af deres Helbred. Mange Forbrydelser begaas som en Fplge af Drukkenskab. De Mennesker, som hengiver sig til den, styrtes i Fattigdom og Elendighed. Har de Fa- milie, saa maa ogsaa Hustru og Bprn lide under denne