Menneskets Legeme

FORDØJELSEN 111 kan omdanne næsten ubegrænsede Mængder Stivelse. Det er let at overbevise sig om den kemiske Forandring, som Stivelse og stivelse- holdige Fødemidler undergaar i Munden. Stivelse kan kendes der- paa, at det farves mørkeblaat, næsten blaasort, ved Tilsætning af en Draabe af en Jodopløsning, f. Eks. af den almindelige Jodtinktur; dette vil altsaa ogsaa ses, naar man drypper en Draabe Jodtinktur paa et Stykke Hvedebrød. Tager man nu et Stykke Hvedebrød i Munden og tygger det, hvorved Spytafsondringen straks kommer i Gang, vil man efter kort Tids Forløb se, at det gennemtyggede Hvedebrød ikke mere farves blaasort ved Jod, men derimod mere purpurfarvet og senere rent rødt. Det er Tegnet paa, at Stivelsen er forsvunden og er omdannet til Dekstrin, et klæbrigt, gummi- lignende Stof; hvis man vedbliver Tygningen af Brødet og Spyt- behandlingen deraf tilstrækkelig længe, vil der komme et Tidspunkt, da Tilsætning af Jod til en Prøve slet ikke fremkalder nogen Farve- forandring; da er Stivelsen helt omdannet til Sukker. Som oftest giver man sig ikke Tid til at lade Stivelsen gennemløbe hele denne Omdannelse i Munden ; naar Føden er tygget saa vidt, at den kan gennemfugtes af Spyttet, rulles den sammen til en lille Fødebolle og synkes, Stivelsen er da for en ringe Del omdannet til Sukker, største Delen er blevet til Dekstrin eller maaske endnu helt ufor- andret; Stivelsens videre Omdannelse maa da vente til langt nede i Fordøjelseskanalen. I Planterne findes Stivelsekornene gerne omgivne af et Hylster af Træstof, som Spyttet har meget svært ved at gennemtrænge og paavirke; Stivelsens Omdannelse til Sukker lettes derfor meget, naar Stivelsekornenes Hylster er sprængt ved at koge Stivelsen med Vand, hvorved Stivelsen bulner ud, og hvert Korn sprænger sit Hylster; dette opnaas ved vor almindelige Tilberedning af Føden, ved at bage Dejgen til Brød, koge Grynene til Grød o. s. v. Æggehvidestofferne og Fedtet paavirkes ikke af Spyttet; de Føde- midler, der hovedsagelig bestaar af disse Bestanddele, forandres alt- saa ikke i Munden, de blot sønderdeles og blødes lidt op. Spytafsondringen staar under Nervernes Indflydelse, man kan fremkalde en meget rigelig Spytafsondring fra en af Spytkirtlerne ved at pirre dens Nerve; under almindelige Forhold kommer Spyt- afsondringen i Gang ved den Pirring, som Fødens Tilstedeværelse i Munden og selve Tyggearbejdet afgiver; det er derfor ikke alene af Betydning for Fødens mekaniske Behandling at tygge sin Mad godt, men det fremmer ogsaa dens kemiske Omdannelse. Imidlertid er det tilstrækkeligt at se velsmagende Føde, ja endog blot at tænke derpaa, for at faa Spytsekretionen i Gang — »Tænderne løber i i Vand« som man kalder det. Omvendt vil meget stærke Sindsbevægelser, navnlig Skræk, fuld- stændig lamme Kirtlernes Virksomhed, saa at man føler Mundens Slimhinde ginske tør. — I Indien har man anvendt denne Erfaring paa en ganske kuriøs Maade.