Menneskets Legeme

112 MENNESKETS LEGEME Naar der er blevet stjaalet noget, samles alle de, som er mis- tænkt for at have begaaet Tyveriet, og efter forskellige Ceremonier, som skal paavirke deres Indbildningskraft, kaldes de en for en’ ind i et Rum, hvor de faar en Haandfuld Ris udleveret, som de ,skal tygge og synke; den af dem, som ikke er i Stand hertil, udpeges som Tyven; ved Troldmandens Ceremonier er han nemlig bleven overbevist om, at Føden vil forvandle sig til Gift for Tyven, og han er derfor ikke i Stand til at tygge og synke Riskornene, da hans Spytkirtler paa Grund af F'rygten ikke afsondrer noget Spyt. Spiserøret har vel en Del Kirtler, mest Druekirtler, men disse afsondrer kun en slimet Vædske, som holder Spiserørets Slimhinde glat, saa at Føden let glider ned gennem det, medens disse Kirtler ikke bidrager noget væsentligt til Fordøjelsesprocessen. FORDØJELSEN I MAVEN. Ved Overgangen fra Spiserøret til Mavesækken forandrer Slim- hindens Epitel pludselig Karakter. I Spiserøret som i Mund og Svælg er FZpitelcellerne flade, danner et saakaldet Pladeepitel, men paa Mavens Slimhinde og fremdeles videre ned i Fordøjelseskanalen findes et Cylinderepitel, der bestaar af palissadeformet ordnede, høje Celler, hvis Kærne ligger i den Del af Cellen, der vender bort fra Slimhindens Overflade. Naar man betragter et Gennemsnit af Mavens Væg (se S. 101) med en middelmaadig Forstørrelse, ser man, at den er besat med en Uende- lighed af Kirtelmundinger, saa at man næsten kan sige, at Slimhinden væsentlig bestaar af Kirtler. Disse Kirtler er rørformede; nærmest hen imod Mavemunden (Caria) er de kortere og bestaar af 2 eller 3 Rør; i den Del af Mavesækken, som ligger henimod Maveporten (Pylorus), er Kirtelrørene noget længere og deler sig nedad i flere Siderør. Medens Slimhindens Epitelceller afsondrer en slimet Vædske, dannes Mavens fordøjende Vædske, den egentlige Mavesaft, af Kirt- lerne. Mavesaftens virksomme Bestanddele er Saltsyre og Pepsin, et Fordøjelsesstof, som har en særlig Indvirkning paa Æggehvidestoffer. Mange Æggehvidestoffer forekommer kun i fast Tilstand og er uop- løselige i Vand, dette gælder f. Eks. om Blodets Fibrin, som ikke igen lader sig opløse i Vand, naar det først er dannet ved Blodets Koagulation; andre Æggehvidestoffer, som f. Eks. dem, der findes i Hønseæggets Hvide, kan vel tilsyneladende blandes med Vand, men de gaar særdeles let over i en i Vand uopløselig Form; tilsætter man saaledes kogende Vand til Æggehvide eller udsættes den, for stærk Varme, saa størkner den til en fast Masse, og det samme sker, naar man tilsætter Alkohol. Det er lettest at iagttage Mave- saftens Indvirkning paa Æggehvidestofferne ved at tage en Skive