Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
FORDØJELSEN 115 Fig. 103. En Peyersk Kirtelhob. Tyndtarmens Kirtler er dels rørformede, svagt forgrenede Kirtler, som i meget ligner Mavesaftkirtlerne og som findes over alt i hele Tyndtarmens Udstrækning, dels Druekirtler, hvis Bygning nærmest minder om Spytkirtlerne, og som kun forekommer i Tolvfinger- tarmen. Tyndtarmens Kirtler afsondrer en rigelig Mængde af et alkalisk Sekret, der mætter Fødevællingens Syre, efterhaanden som den kommer ind i Tyndtarmen. Desuden indeholder Tarmsaften et Gæringsstof, som omdanner Kulhydrater til Druesukker. Foruden disse virkelige Kirtler har Tyndtarmen et meget stort stoit Antal lukkede Kirtler, der ikke har nogen Udførselsgang og som bestaar af et Netværk af Bindevæv, der indeslutter en stor Mængde Lymfekorn eller hvide Blodlegemer; den simpleste Form af disse lukkede Kirtler er smaa rundagtige, hvidlige Korn eller Fol- likler paa x/2—2 Linjers Gennemsnit, der findes spredt over hele Tarmens Slim- hinde i utallig Mængde; men desuden findes de lukkede Kirtler samlede i større Hobe, de saakaldte Peyerske Kirtelhobe, der er runde eller aflange og kan naa en Længde af 1—2 Tommer; de bestaar af 20—80 Follikler, der er byggede hver for sig ganske paa samme Maade som de enkelt liggende Follikler. Paa Tarmens Slimhinde ser man for- uden de nævnte Kirtler en Masse meget fine Traade eller Trævler (Villi), som giver Slimhinden et fløjlsagtigt Udseende; disse staar imidlertid ikke i Fordøjelsens, men i Opsugningens Tjeneste og skal senere nærmere omtales. Tarmen forsynes rigeligt med ai'terielt Blod gennem en Mængde store Puls- aarer, og saavel de afsondrende Kirtifer som Folliklerne og de Peyerske Kirtel- hobe er omspundne af et fint og tæt Haarkarnet; under Fordøjelsen bliver Blodtilførslen rigeligere end i fastende Tilstand, Slimhinden er da dybere rød, Kirtlerne udtømmer deres Sekret i Tarmen, og i de lukkede Kirtler dannes en Mængde Lymfekorn. Fordøjelsen i Tyndtarmen skyldes imidlertid kun for en temme- lig ringe Del selve Tarmslimhindens Kirtler; langt større Betydning har de Fordøjelsesvædsker, der afsondres af de 2 store Kirtler: Leveren og Bugspytkirtlen, der udtømmer deres Sekret i Tolvfinger- tarmen, og det vil derfor være rigtigst først at beskrive disse, før vi gaar over til at omtale de Forandringer, som Føden undergaar i lyndtarmen ved alle Kirtlernes samlede Paavirkning. Bugspylkirtlen eller Pankreas er en stor Druekirtel, der ligger