Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORDØJELSEN
115
Fig. 103. En Peyersk Kirtelhob.
Tyndtarmens Kirtler er dels rørformede, svagt forgrenede Kirtler,
som i meget ligner Mavesaftkirtlerne og som findes over alt i hele
Tyndtarmens Udstrækning, dels Druekirtler, hvis Bygning nærmest
minder om Spytkirtlerne, og som kun forekommer i Tolvfinger-
tarmen. Tyndtarmens Kirtler afsondrer en rigelig Mængde af et
alkalisk Sekret, der mætter Fødevællingens Syre, efterhaanden som
den kommer ind i Tyndtarmen. Desuden indeholder Tarmsaften et
Gæringsstof, som omdanner Kulhydrater til Druesukker.
Foruden disse virkelige Kirtler har Tyndtarmen et meget stort
stoit Antal lukkede Kirtler, der ikke har nogen Udførselsgang og
som bestaar af et Netværk af Bindevæv, der indeslutter en stor
Mængde Lymfekorn eller hvide Blodlegemer; den simpleste Form af
disse lukkede Kirtler er smaa rundagtige, hvidlige Korn eller Fol-
likler paa x/2—2 Linjers Gennemsnit, der
findes spredt over hele Tarmens Slim-
hinde i utallig Mængde; men desuden
findes de lukkede Kirtler samlede i større
Hobe, de saakaldte Peyerske Kirtelhobe,
der er runde eller aflange og kan naa en
Længde af 1—2 Tommer; de bestaar af
20—80 Follikler, der er byggede hver
for sig ganske paa samme Maade som
de enkelt liggende Follikler.
Paa Tarmens Slimhinde ser man for-
uden de nævnte Kirtler en Masse meget
fine Traade eller Trævler (Villi), som
giver Slimhinden et fløjlsagtigt Udseende;
disse staar imidlertid ikke i Fordøjelsens,
men i Opsugningens Tjeneste og skal
senere nærmere omtales.
Tarmen forsynes rigeligt med ai'terielt
Blod gennem en Mængde store Puls-
aarer, og saavel de afsondrende Kirtifer
som Folliklerne og de Peyerske Kirtel-
hobe er omspundne af et fint og tæt
Haarkarnet; under Fordøjelsen bliver Blodtilførslen rigeligere end i
fastende Tilstand, Slimhinden er da dybere rød, Kirtlerne udtømmer
deres Sekret i Tarmen, og i de lukkede Kirtler dannes en Mængde
Lymfekorn.
Fordøjelsen i Tyndtarmen skyldes imidlertid kun for en temme-
lig ringe Del selve Tarmslimhindens Kirtler; langt større Betydning
har de Fordøjelsesvædsker, der afsondres af de 2 store Kirtler:
Leveren og Bugspytkirtlen, der udtømmer deres Sekret i Tolvfinger-
tarmen, og det vil derfor være rigtigst først at beskrive disse, før
vi gaar over til at omtale de Forandringer, som Føden undergaar i
lyndtarmen ved alle Kirtlernes samlede Paavirkning.
Bugspylkirtlen eller Pankreas er en stor Druekirtel, der ligger