Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
1 1 6 MENNESKETS LEGEME paa tværs bag ved Mavesækken; den har Form omtrent som en Gulerod, hvis tykke Ende ligger til højre, og er omgivet af Tolv- fingertarmens hesteskoformede Krumning, medens den spidse Ende vender til venstre og næsten rører Milten. Bugspytkirtlen er 6—8 Tommer lang, c. P/2 Tomme høj og omtrent l/2 Tomme tyk, dens Væv er gi'aarødligt og kødagtigt af Udseende, ved nærmere Under- søgelse viser den ganske samme Bygning som Ørespytkirllen; dens Udførselsgang strækker sig gennem hele Kirtlens Længde og munder ud i den lodrette Del af Tolvfingertarmen tæt ved Siden af Leverens Udførselsgang eller underliden endog forenet med denne. Bugspytlet afsondres i en Mængde af x/2—1 Pægl i 24 Timer; dog maa herved bemærkes, at Afsondringen ikke gaar jævnt for sig, men kun under Fordøjelsesperioderne. Naar et Dyr faster i længere Tid, holder Bugspytkirtlen op at afsondre, men saa snart man giver Dyret Føde, og denne kommer ned i Maven, begynder Afsondringen, som dog først naar sit Højdepunkt, naar Fødevællingen træder gen- nem Maveporten ned i Tolvfingertarmen. Bugspyttet er en sejg, farveløs, alkalisk Vædske, der indeholder omtrent 10 pCt. faste Bestanddele; det er vel den stærkeste For- døjelsesvædske af dem alle, idet den indeholder forskellige Stoffer, der paavirker saavel Kulhydraterne som Fedtstofferne og Æggehvide- stofferne. Stivelsens Omdannelse til Sukker er allerede begyndt i Munden ved Spyttets Paavirkning, i Maven er den standset eller gaar dog kun meget langsomt videre. I Fødevællingen, som fra Maven træder ned i Tarmen, findes kun ringe Mængde Stivelse, det meste er omdannet til Dekstrin og til Maltose, en Art Sukker, som findes i Malt. Ved Bugspyttets Paavirkning omdannes nu Stivelse, Dekstrin og Maltose til Druesukker, ligesom alle de forskellige Sukkerarter, der findes i Føden, f. Eks. Mælkesukker, Frugtsukker og Rørsukker, ligeledes bliver til Druesukker. Æggehvidestoffernes kemiske Omdannelse, der i Maven var paa- begyndt af Pepsinet, fuldendes ved Hjælp af Bugspyttet; efter at være paavirket af Bugspyttet kan Æggehvidestofferne opløses i Vand, de fældes ikke mere ved Kogning eller Spiritus og kan saaledes ikke mere betegnes som Æggehvidestoffer, men kaldes Peptoner. Fedtstofferne endelig spaltes i deres Bestanddele, nemlig i Gly- cerin og Fedtsyrer, som Stearinsyre, Oleinsyre o. s. v. (se »Populær Kemi« S. 173). Bugspyttet har endelig ogsaa den Egenskab ligesom Mavesaften at faa Mælk til at løbe sammen. Foruden den Betydning, som Bug- spytkirtlen og dens Afsondring saaledes har for Fødens Behandling og Omdannelse i Tarmkanalen, spiller Bugspytkirtlen imidlertid en vigtig Rolle i Legemets Stofskifte og ved Anvendelsen af de Stoffer, som fra Føden er optaget i Blodet. Delte har man vel længe for- modet, men Beviset derfor blev først givet, da man opdagede, at