Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1 1 6 MENNESKETS LEGEME
paa tværs bag ved Mavesækken; den har Form omtrent som en
Gulerod, hvis tykke Ende ligger til højre, og er omgivet af Tolv-
fingertarmens hesteskoformede Krumning, medens den spidse Ende
vender til venstre og næsten rører Milten. Bugspytkirtlen er 6—8
Tommer lang, c. P/2 Tomme høj og omtrent l/2 Tomme tyk, dens
Væv er gi'aarødligt og kødagtigt af Udseende, ved nærmere Under-
søgelse viser den ganske samme Bygning som Ørespytkirllen; dens
Udførselsgang strækker sig gennem hele Kirtlens Længde og munder
ud i den lodrette Del af Tolvfingertarmen tæt ved Siden af Leverens
Udførselsgang eller underliden endog forenet med denne.
Bugspytlet afsondres i en Mængde af x/2—1 Pægl i 24 Timer;
dog maa herved bemærkes, at Afsondringen ikke gaar jævnt for sig,
men kun under Fordøjelsesperioderne. Naar et Dyr faster i længere
Tid, holder Bugspytkirtlen op at afsondre, men saa snart man giver
Dyret Føde, og denne kommer ned i Maven, begynder Afsondringen,
som dog først naar sit Højdepunkt, naar Fødevællingen træder gen-
nem Maveporten ned i Tolvfingertarmen.
Bugspyttet er en sejg, farveløs, alkalisk Vædske, der indeholder
omtrent 10 pCt. faste Bestanddele; det er vel den stærkeste For-
døjelsesvædske af dem alle, idet den indeholder forskellige Stoffer,
der paavirker saavel Kulhydraterne som Fedtstofferne og Æggehvide-
stofferne.
Stivelsens Omdannelse til Sukker er allerede begyndt i Munden
ved Spyttets Paavirkning, i Maven er den standset eller gaar dog
kun meget langsomt videre. I Fødevællingen, som fra Maven
træder ned i Tarmen, findes kun ringe Mængde Stivelse, det meste
er omdannet til Dekstrin og til Maltose, en Art Sukker, som findes
i Malt.
Ved Bugspyttets Paavirkning omdannes nu Stivelse, Dekstrin og
Maltose til Druesukker, ligesom alle de forskellige Sukkerarter, der
findes i Føden, f. Eks. Mælkesukker, Frugtsukker og Rørsukker,
ligeledes bliver til Druesukker.
Æggehvidestoffernes kemiske Omdannelse, der i Maven var paa-
begyndt af Pepsinet, fuldendes ved Hjælp af Bugspyttet; efter at
være paavirket af Bugspyttet kan Æggehvidestofferne opløses i Vand,
de fældes ikke mere ved Kogning eller Spiritus og kan saaledes ikke
mere betegnes som Æggehvidestoffer, men kaldes Peptoner.
Fedtstofferne endelig spaltes i deres Bestanddele, nemlig i Gly-
cerin og Fedtsyrer, som Stearinsyre, Oleinsyre o. s. v. (se »Populær
Kemi« S. 173).
Bugspyttet har endelig ogsaa den Egenskab ligesom Mavesaften
at faa Mælk til at løbe sammen. Foruden den Betydning, som Bug-
spytkirtlen og dens Afsondring saaledes har for Fødens Behandling
og Omdannelse i Tarmkanalen, spiller Bugspytkirtlen imidlertid en
vigtig Rolle i Legemets Stofskifte og ved Anvendelsen af de Stoffer,
som fra Føden er optaget i Blodet. Delte har man vel længe for-
modet, men Beviset derfor blev først givet, da man opdagede, at