Menneskets Legeme

118 MENNESKETS LEGEME igen i 2 eller 3 Levervener og strømmer ud i den nederste Hul- vene. Foruden Blodkarrene lindes i Leveren et meget stærkt udviklet System af Lymfekar og endelig Leverens Udførselskanaler, der be- gynder som særdeles fine Rør paa en 1/100 Linjes Tykkelse og uden egentlig Væg mellem de mindste Afdelinger af Kirtelvævet, og saa dernæst samler sig til stadig større Kirtelgange, indtil endelig en Hovedgren fra den højre Del af Leveren og en fra den venstre løber sammen og danner Levergangen, der omtrent er 3 Linjer tyk, og træder frem paa Leverens Underflade, her træffer den Galde- blærens Udførselsgang under en spids Vinkel, smelter sammen med den og danner den fælles Galdegang, som munder ind i Tolvfinger- tarmens nedadstigende Del lige ved Siden af Bugspytkirtlens Ud- førselsgang eller i samme Indmundingsaabning. Leveren afsondrer i 24 Timer omtrent 800—900 Gram Galde, altsaa mellem 3 Pægle og en Pot, og her i findes omtrent 14—15 Gram af faste Bestanddele. Galden er indeholder Farvestoffer, et Fedtstof, som kaldes Kolesterin, og Forbin- delser af særegne Syrer, Galdesyrerne, med Natron. Det vigtigste Farvestof i Galden, Bilirubinet, er stærkt gult og farver og- saa Tarmindholdet gult; imidlertid kan det gule Farvestof let optage Ilt fra Luften og forandrer da sin Farve til grønt. Delle sker, naar man lader Galde staa hen i Lnften og kan ogsaa iagttages, naar Galden under Bræk- ning kommer op i Mavesækken, hvor der altid findes en vis Mængde Luft. Galdebrækninger er derfor som oftest sejg, tykflydende, gulrød og Fig. 103. Skematisk Fremstilling af E Maven, F Leveren med Galdeblæren, Levergangen og Gal- degangen, p Bugspytkirtlen. stærkt grønt farvede. Hverken Galdegangene eller har noget Muskellag, Galdeblæren som kan trykke Galden ud i Tarmen, og den flyder altsaa kun ud derved, al den Galde, der afsondres af Leveren, trænger den foran- liggende ned; der hører derfor kun en ringe Hindring til at for- hindre Udtømmelsen af Galden i Tarmen, og en saadan kan opstaa ved Tarmkatarrer og lignende Lidelser, der forsnævrer eller lukker Indmundingen af Galdegangen. I saa Fald ophobes Galden i Galde- gang og Lever og opsuges da igen af Blodet, som fører den videre til Hulvenen og højre Hjerte. Det mest i Øjne faldende Tegn paa denne Lidelse er Gulfarvning af Hud og Slimhinde, idet Galdens Farvestof afsættes i Overhudens dybere Lag. Ogsaa Urinen farves da mørk brunlig som mørkt 01 og viser i Overfladen et grønligt Skær; man kalder denne Sygdom Gulsot. Galden har en svag alkalisk Reaktion, den har ikke nogen