Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
FORDØJELSEN 119 væsentlig Indflydelse paa Fordøjelsen af Æggehvidestoffer eller Kul- hydrater, men spiller en Rolle ved Behandlingen af Fedtstofferne, idet disse ved Galden fordeles meget fint og for en Del danner Sæber, ø: i Vand opløselige Forbindelser med Galdens Natronsalte. Galdens Betydning for Fordøjelsen af Fedtstofferne bevises derved, at en stor Del af de Fedtstoffer, der indeholdes i Føden, gaar ufor- døjede bort, naar Galden er udelukket fra Tarmkanalen. En stor Del af Galdens Bestanddele opsuges igen længere nede i i Tarmen, dog udskilles en Del af Galdens Farvestoffer med Ud- tømmelserne; dette viser sig ogsaa derved, at disse i Gulsot, naar Galden ikke kommer ud i Tarmen, har en graalig leret Farve i Stedet for den naturlige brune Farve; Afføringen har i denne Syg- dom tillige en meget ubehagelig raaden Lugt, dog kun, naar Føden indeholder rigelige, især dyriske, Æggehvidestoffer; man har der af sluttet, at Galden har den Evne at forhindre Æggehvidestoffernes Forraadnelse i Tarmen. Det maa jo undre, at en saa stor Kirtel som Leveren, den største Kirtel i hele Legemet, ikke afgiver større Mængder Sekret, og at dettes Virksomhed ikke er større eller mere uundværlig; her- ved maa imidlertid bemærkes, at Leverens Virksomhed ingenlunde er udtømt med at være et galdeberedende Organ; den spiller en umaadelig vigtig Rolle ved at rense det Blod, som tilføres den gen- nem Portaaren, for giftige og skadelige Bestanddele og staar ogsaa paa anden Maade i Stofskiftets Tjeneste, saaledes som senere skal omtales. Naar Galden jævnlig ophobes i Galdeblæren uden at kunne komme ud, eller naar Galdeblærens Slimhinde er syg, dannes der let Galdesten, o: faste, haarde Masser af forskellig Form, Størrelse og Farve i Galde- blæren og Galdegangene. Disse Galdesten kan være frä en Ærts til et Hønseægs Størrelse; naar de er smaa, findes de gerne i stor Mængde og er da mangekantede, medens de store er runde og findes alene. De bestaar enten af Kolesterin, et fedlagtigt Stof, som findes i Galden, eller af Galdens Farvestoffer i Forbindelse med Kalk, eller endelig kan de være lagdelte, saa at Lag af Kole- sterin og Farvestof i Forbindelse med Kalk afveksler og giver Stenene et spættet Udseende paa Gennemsnittet. Galdesten kan foranledige voldsomme Smerter — Galdestens- kolik —v, som ophører, naar Galdestenene trænges ud i Tarmen; man kan da undertiden finde dem igen i Afføringen. Efter at vi saaledes har omtalt alle de Kirtler, som virker sammen i Fordøjelsens Tjeneste ved at udgyde deres Sekret i Tynd- tarmen, nemlig Tarmens rørformede og drueformede Kirtler, Bug- spytkirtlen og Leveren, kan det lettere förstaas, at den væsentligste Del af Fordøjelsen afsluttes i Tyndtarmen. Efterhaanden som Fødevællingen slippes ud gennem Mave- porten ned i Tyndtarmen, afsondrer Tarmkirtlerne en alkalisk Vædske, som mætter en Del af den fri Syre. Sammensætningen af