Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORDØJELSEN
119
væsentlig Indflydelse paa Fordøjelsen af Æggehvidestoffer eller Kul-
hydrater, men spiller en Rolle ved Behandlingen af Fedtstofferne,
idet disse ved Galden fordeles meget fint og for en Del danner
Sæber, ø: i Vand opløselige Forbindelser med Galdens Natronsalte.
Galdens Betydning for Fordøjelsen af Fedtstofferne bevises derved, at
en stor Del af de Fedtstoffer, der indeholdes i Føden, gaar ufor-
døjede bort, naar Galden er udelukket fra Tarmkanalen.
En stor Del af Galdens Bestanddele opsuges igen længere nede i
i Tarmen, dog udskilles en Del af Galdens Farvestoffer med Ud-
tømmelserne; dette viser sig ogsaa derved, at disse i Gulsot, naar
Galden ikke kommer ud i Tarmen, har en graalig leret Farve i
Stedet for den naturlige brune Farve; Afføringen har i denne Syg-
dom tillige en meget ubehagelig raaden Lugt, dog kun, naar Føden
indeholder rigelige, især dyriske, Æggehvidestoffer; man har der af
sluttet, at Galden har den Evne at forhindre Æggehvidestoffernes
Forraadnelse i Tarmen.
Det maa jo undre, at en saa stor Kirtel som Leveren, den
største Kirtel i hele Legemet, ikke afgiver større Mængder Sekret,
og at dettes Virksomhed ikke er større eller mere uundværlig; her-
ved maa imidlertid bemærkes, at Leverens Virksomhed ingenlunde
er udtømt med at være et galdeberedende Organ; den spiller en
umaadelig vigtig Rolle ved at rense det Blod, som tilføres den gen-
nem Portaaren, for giftige og skadelige Bestanddele og staar ogsaa
paa anden Maade i Stofskiftets Tjeneste, saaledes som senere skal
omtales.
Naar Galden jævnlig ophobes i Galdeblæren uden at kunne komme
ud, eller naar Galdeblærens Slimhinde er syg, dannes der let Galdesten,
o: faste, haarde Masser af forskellig Form, Størrelse og Farve i Galde-
blæren og Galdegangene. Disse Galdesten kan være frä en Ærts til et
Hønseægs Størrelse; naar de er smaa, findes de gerne i stor
Mængde og er da mangekantede, medens de store er runde og
findes alene. De bestaar enten af Kolesterin, et fedlagtigt Stof,
som findes i Galden, eller af Galdens Farvestoffer i Forbindelse
med Kalk, eller endelig kan de være lagdelte, saa at Lag af Kole-
sterin og Farvestof i Forbindelse med Kalk afveksler og giver
Stenene et spættet Udseende paa Gennemsnittet.
Galdesten kan foranledige voldsomme Smerter — Galdestens-
kolik —v, som ophører, naar Galdestenene trænges ud i Tarmen;
man kan da undertiden finde dem igen i Afføringen.
Efter at vi saaledes har omtalt alle de Kirtler, som virker
sammen i Fordøjelsens Tjeneste ved at udgyde deres Sekret i Tynd-
tarmen, nemlig Tarmens rørformede og drueformede Kirtler, Bug-
spytkirtlen og Leveren, kan det lettere förstaas, at den væsentligste
Del af Fordøjelsen afsluttes i Tyndtarmen.
Efterhaanden som Fødevællingen slippes ud gennem Mave-
porten ned i Tyndtarmen, afsondrer Tarmkirtlerne en alkalisk
Vædske, som mætter en Del af den fri Syre. Sammensætningen af