Menneskets Legeme

120 MENNESKETS LEGEME den halvflydende Vælling, som kommer ud af Maven, er nemlig den, at den indeholder Vand, Kulhydrater, som for en stor Del er omdannet til Dekstrin og Maltose, eller som bestaar af saadanne Sukkerarter, der er kommet ind med Føden, som Rørsukker, Mælke- sukker, Frugtsukkei', samt Æggehvidestoffer og Fedt. Æggehvidestofferne i Føden er i Maven undergaaede en Del Om- dannelser, hvorved de er kommet et Stykke paa Vejen til at danne opløselige Peptoner, men største Delen af dem er endnu ikke naaet gennem hele denne kemiske Forandring; Fedtstofferne i F'øden er slet ikke forandrede; endelig indeholder Fødevællingen fri Saltsyre og Salte Saa snart denne flydende Masse kommer ned i Tyndtarmen, sker 2 Ting, dels opsuges en Del af Vandet, dels mætter Tarm- saften en Del af den fri Saltsyre og lidt længere nede tilblandes det stærkt alkaliske Bugspyt, saa at Tarmens Indhold bliver meget svagt sur eller neutral, ø: hverken sur eller alkalisk. Alle de for- skellige Fordøjelsesstofler, der indeholdes i Tarmsaften, Bugspyttet og Galden virker nu paa en Gang ind paa Tarmindholdet, og Re- sultatet er en meget stærk og temmelig hastig Omdannelse af dette. Æggehvidestofferne fuldender deres Omdannelse til Peptoner, alle Kulhydrater, af hvad Art og Navn de er, omdannes nu til Drue- sukker, idet kun det meget vanskelig fordøjelige Cellulose eller Træ- stof for en stor Del gaar ufordøjet videre ned i Tyktarmen. Under Galdens og Bugspyltets fælles Paavirkning bliver Fedtstofferne delt i en utallig Mængde smaa Fedtkugler, som har saa ringe Omfang, at de kun kan ses ved Mikroskopets Hjælp, disse opslemmes i Vandet til en mælkeagtig Vædske, og idet Fedtstofferne for en Del spaltes i Fedtsyrer og Glycerin, danner Fedtsyrerne opløselige Na- tronsæber med Bestanddele af Bugspyt og Galde. Føden er nu undergaaet en saadan Behandling, at dens nærende Bestanddele egner sig til Opsugning gennem Tarmens Slimhinde. Saadanne dyriske Hinder, som Tarmens Slimhinde, kan nemlig lade visse kemiske F'orbindelser passere gennem, medens de er uigennemtrængelige for andre. Man kan udenfor Legemet gøre Forsøg, som viser dette Forhold. I Almindelighed bruger man en Svineblære til disse Forsøg og an- bringer de Opløsninger, hvis Evne til at gennemtrænge en dyrisk Hinde man vil undersøge, hver paa sin Side af denne. Hensigts- mæssigt kan man foretage disse Forsøg ved Hjælp af en Flaske, hvis Bund er sprængt af og erstattet af en Svineblære, der er bundet fast om, saa at Vædsken ikke kan løbe ud ved Siderne; denne Flaske sænkes nu ned i en større Beholder, som indeholder den anden Opløsning, der skal undersøges. Det vil da vise sig, at saadanne Opløsninger, som ellers har en Tilbøjelighed til at blandes med hinanden, ogsaa er i Stand til at foretage en Udveksling af deres Bestanddele gennem den dyriske Hinde, og at denne Gennemsivning (Endosmose) endog med Lethed