Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
126 MENNESKETS LEGEME Ogsaa Lymfekarstammer findes i rigelig Mængde i Fordøjelses- kanalen, de samler sig alle til Brystgangen (ductus thoracicus), der gennem en Spalte i Mellemgulvet stiger op gennem Brystkassen, foran og til venstre for Hvirvelsøjlen og udtømmer sit Indhold i en af de store Blodaarer, som munder ind i den øverste Hulvene. nem 1 armen maaske ogsaa liar den Fig. 108. En Del af Tyndtarmens Slimhinde (forstørret), paa hvilken ses Tarmtrævler (1 °g 2), Kirtelmundinger (3) og lukkede Fol- likler (4 og 5). 1 Mavens Slimhinde findes ikke Anordninger til at lette Opsug- ningen, derimod har Tarmens Slimhinde særegne Organer, som har stor Betydning i saa Henseende. Tyndtarmens Slimhinde har et fløjlsagtigt Udseende, og betragter man den med en svag Forstørrelse, ser man, at dette skyldes en overordentlig stor Mængde fine Traade, Tarmtrævler (Villi); disse findes over alt, ogsaa paa de Tværfolder, som tidligere er omtalt, og som foruden at forhindre Fødens alt for hurtige Passage gen- ;tydning at gøre Slimhindens Overflade saa meget større, saa at der kan blive Plads til flere Tarmtrævler. Under en noget stærkere Forstørrelse ser man, at en saadan Tarnitrævl yderst har en Beklædning af et enkelt Lag af Cylinderepitelceller; tæt under dette findes et fint og tæt Net af Haarkar med en tilførende Arterie og en Vene, der atter fører Blodet bort, og endelig findes i Centrum af Villi et Hul- rum, som er den første Be- gyndelse til et Lymfekar, I Tarmtrævlens Væg fin- des ogsaa Muskelfibre, som kan forkorte Tarmtrævlen ved deres Sammentrækninger, og endelig noget Bindevæv. Hver enkelt Tarnitrævl er omtrent ’/2 Millimeter lang, men da der i alt findes c. 4 Millioner Tarmtrævler, er den opsugende Flade af dem alle tilsammen meget betydelig. De cylindriske Epitelceller, som danner det yderste Lag af Tarmtrævlerne, viser under en meget stærk Forstørrelse en Stribning af den mod Tarmen vendende øverste Ende, og man har længe troet, at disse Striber i Cellerne var fine Kanaler, hvorigennem Tarmens Indhold sugedes ind i den indre Hulhed i Tarmtrævlen, man har imidlertid aldrig kunnet se nogen Del af Tarmindholdet paa Vej gennem disse Striber, og denne Tanke maa derfor sikkert opgives som urigtig. En anden Forklaring paa det Faktum, at ogsaa ikke opløste Bestanddele af Føden, saaledes f. Eks. smaa Fedtkugler, kan linde Vej gennem Tarmvæggen, lyder paa, at de talrige Lymfelegemer eller hvide