Menneskets Legeme

OPSUGNING OG ASSIMILATION 127 Blodlegemer, der under Fordøjelsesperioden samles i Hulrummet af hver Tarmtrævl, skulde ved Hjælp af deres amøboide Bevægelser bane sig Vej mellem de enkelte Epitelceller paa Overfladen, be- mægtige sig noget af Tarmindholdet og dernæst belæssede med dette Bytte trække sig tilbage igen Heller ikke sinde kunnet iagttage. Det eneste, som man hed, er, at man har Bevis for, at Ernærings- stofter fra Tarmen opsuges dels direkte til Tarmens Vener, dels til Tarmens Villi eller Trævler og derfra lil Lymfekarrene, og vi skal nu se, hvorledes Fødens forskellige Be- standdele fordeles paa disse Opsugningsveje. Sukkerarterne og navnlig Druesukkeret op- suges med stor Lethed af P'ordøjelseskanalens Blodkar; denne Opsugning begynder allerede i Mavesækken og fortsættes i Tyndtarmen; man vil derfor altid efter et Maaltid, der til- dels bestaar af Sukker, finde, at Portaarens Blod indeholder 2 — 3 Gange saa meget Sukker som Blod af et fastende Dyr eller som Blodet i de øvrige Dele af Kredsløbet. Da man og- saa har kunnet paavise de andre Sukkerarter som Rørsukker, Mælkesukker, Frugtsukker i Portaareblodet, saa er herved bevist, at en Del af disse er opsugede i Maven; i Tynd- tarmen bliver de jo nemlig alle ret hurtigt omdannede til Druesukker, saa at kun denne Sukkerart opsuges fra Tarmen. Stivelsearlerne omdannes ved Spyltet sædvanlig kun til Dcks- trin og Maltose, som næsten ikke opsuges i Mavesækken, men gaar ned i Tyndtarmen, hvor de omdannes videre til Druesukker og opsuges som saadant. I Tarmens Lymfekar finder man selv efter Fodring med større Mængde Sukker, aldrig nogen F'orøgelse af Lymfens Sukkerholdighed, man kan altsaa med Sikkerhed sige, at Sukkeret udelukkende op- suges af Blodkarrene. Medens Sukkeret er opløseligt i Vand og Opsugningen altsaa lettere kan förstaas, er dette har man nogen- kan sige med Sikker- Fig 109. En af Tarm- trævlerne (c. 20 Gange forstørret). aaEpitelium, bb Arterier, c Vene, d Kyluskar. Forholdet noget mere indviklet for Fedtstoffernes Vedkommende. Disse omdannes kun for en Del til Sæbe, □; en i Vand opløselig Forbindelse af Fedtsyrer med Alkalier, men for en stor Del danner Fedtstofferne ikke nogen Opløsning, men cn Emulsion, ø: en fin Opslenining i Vand af ganske smaa Fedtkugler, der vel for det blotte Øje tager sig ud som en mælkeagtig Vædske, men i hvilken man ved Mikroskopet let kan skelne de enkelte smaa Fedtkugler,