Menneskets Legeme

128 MENNESKETS LEGEME Fig. 110. Mælkekugler (stærkt forst.). der svømmer i Vædsken. Hvorledes disse kan gaa gennem Tar- mens Epitelceller, ved man ikke med Sikkerhed; det menes, at Galden spiller en Rolle ved at gøre Cellernes Overflade bedre i Stand til at optage Fedtkuglerne, og dette bestyrkes derved, at Fedtet opsuges daarligt, naar Galden ikke kommer ind i Tarmen, saa at man ved Gulsot genfinder en langt større Mængde Fedt i Afføringen end normalt. Sikkert er det kun, at man efter et Maal- tid, der indeholder en rigeligere Mængde Fedt, linder, at larm- trævlernes centrale Hulrum er fyldt med en fedtrig Vædske og ved Sammentrækning af de Muskeltraade, der findes i dens Væg, tømmes Tarmtrævlens Indhold atter ud i Tarmens og Krøsets Kylus- eller Lymfekar; Villi er da parat til at fyldes paa ny. Naar Fedt- absorptionen saaledes er i Gang, vil man da ogsaa se 1 armens og Krøsets Lymfekar fyldt med en mælkelignende Vædske, og da Lymfe- karrene er forsynede med talrige Klapper, der forhindrer Vædsken i at strømme tilbage, ser de ud som en Mængde smaa Perle- snore, idet Karrene udvider sig oven over hver Klap. Sukker og Fedt opsuges alt- saa, i alt Fald for en Del, i samme Form, i hvilken det fore- kommer i Tarmindholdet: langt mærkeligere Skæbne har imid- lertid ÆggehvidestofTerne. Del er under Fordøjelsen omtalt, at disse ved Paavirkning af Mave- saften, Bugspyttet og Tarm- kirtlernes Afsondring omdannes til Peptoner, idet Æggehvide- stofferne afgiver nogle af deres Bestanddele og derved bliver opløselige i Vand og krystalloide, saa at de kan passere dyriske Hinder, medens Peptonerne ikke som Æggehvidestofferne koagulere (størkne) ved Koghede eller Tilsætning af Spiritus. Man skulde nu vente, at man kunde genfinde Peptonerne i Blodet eller Kyluskarrene, men dette er aldrig Tilfældet. Indholdet af Kyluskarrene er ganske uforandret efter F'odring med Æggehvide- stoffer, og Peptonerne gaar altsaa ikke gennem Lymfestrømmen til Blodet. 1 Blodkarrene finder man heller ikke under Fordøjelsesperioden Peptoner, men derimod er Tarmvenernes Blod rigere paa de for- skellige Æggehvidestoffer end almindeligt Veneblod, og Peptonerne maa altsaa under Passagen gennem Epitelcellerne paa Tarmvæggen og Haarkarrenes fine Væg, der ogsaa kun bestaar af et enkelt Lag af Celler, være undergaaet en kemisk Forandring, hvorved de igen