Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
MENNESKETS LEGEME
Fig. 110. Mælkekugler (stærkt forst.).
der svømmer i Vædsken. Hvorledes disse kan gaa gennem Tar-
mens Epitelceller, ved man ikke med Sikkerhed; det menes, at
Galden spiller en Rolle ved at gøre Cellernes Overflade bedre i
Stand til at optage Fedtkuglerne, og dette bestyrkes derved, at
Fedtet opsuges daarligt, naar Galden ikke kommer ind i Tarmen,
saa at man ved Gulsot genfinder en langt større Mængde Fedt i
Afføringen end normalt. Sikkert er det kun, at man efter et Maal-
tid, der indeholder en rigeligere Mængde Fedt, linder, at larm-
trævlernes centrale Hulrum er fyldt med en fedtrig Vædske og ved
Sammentrækning af de Muskeltraade, der findes i dens Væg, tømmes
Tarmtrævlens Indhold atter ud i Tarmens og Krøsets Kylus- eller
Lymfekar; Villi er da parat til at fyldes paa ny. Naar Fedt-
absorptionen saaledes er i Gang, vil man da ogsaa se 1 armens og
Krøsets Lymfekar fyldt med en mælkelignende Vædske, og da Lymfe-
karrene er forsynede med talrige Klapper, der forhindrer Vædsken
i at strømme tilbage, ser de ud
som en Mængde smaa Perle-
snore, idet Karrene udvider sig
oven over hver Klap.
Sukker og Fedt opsuges alt-
saa, i alt Fald for en Del, i
samme Form, i hvilken det fore-
kommer i Tarmindholdet: langt
mærkeligere Skæbne har imid-
lertid ÆggehvidestofTerne. Del
er under Fordøjelsen omtalt, at
disse ved Paavirkning af Mave-
saften, Bugspyttet og Tarm-
kirtlernes Afsondring omdannes
til Peptoner, idet Æggehvide-
stofferne afgiver nogle af deres
Bestanddele og derved bliver
opløselige i Vand og krystalloide,
saa at de kan passere dyriske Hinder, medens Peptonerne ikke som
Æggehvidestofferne koagulere (størkne) ved Koghede eller Tilsætning
af Spiritus.
Man skulde nu vente, at man kunde genfinde Peptonerne i
Blodet eller Kyluskarrene, men dette er aldrig Tilfældet. Indholdet
af Kyluskarrene er ganske uforandret efter F'odring med Æggehvide-
stoffer, og Peptonerne gaar altsaa ikke gennem Lymfestrømmen til
Blodet.
1 Blodkarrene finder man heller ikke under Fordøjelsesperioden
Peptoner, men derimod er Tarmvenernes Blod rigere paa de for-
skellige Æggehvidestoffer end almindeligt Veneblod, og Peptonerne
maa altsaa under Passagen gennem Epitelcellerne paa Tarmvæggen
og Haarkarrenes fine Væg, der ogsaa kun bestaar af et enkelt Lag
af Celler, være undergaaet en kemisk Forandring, hvorved de igen