Menneskets Legeme

OPSUGNING OG ASSIMILATION 129 har optaget visse Bestanddele og atter er blevet til Æggehvidestoffer, og det just til dem, som ellers findes i Blodet og i Legemets Væv. Blodet i Tarmene indeholder under Fordøjelsesperioden aldrig mere end svage Spor af Pepton, og det har endog vist sig, at dette Stof virker som Gift, naar det i større Mængde kommer ind i Blodet, saa at man kan dræbe et Dyr ved at indsprøjte en stærk Pepton- opløsning i dets Aarer. Gangen i Æggehvidestoffernes Fordøjelse er altsaa den, at de under Paavirkning af Mavesaft og Tarmenes Fordøjelsesvædsker omdannes til Pepton og derved bliver i Stand til at opløses i Vand og opsuges af Tarmtrævlernes Epitelceller; men paa Vejen gennem disse omdannes de atter til Æggehvidestoffer og optages som saadanne i Blodet. Hvad enten de Æggehvidestoffer, som vi fordøjer, er af dyrisk Art, men afvigende fra dem, der findes i Blodet, f. Eks. Ostestof fra Mælk eller Hønseæggehvide, eller de endog er saa forskel- lige fra vort Legemes Ægge- hvidestoffer som Gluten af Hvedekornet eller Æggehvide- stoffet i Bønner og Linser; efter Fordøjelse og Opsugning vil man genfinde dem i Blodet om- dannede til de Æggehvidestoffer, som altid findes i dette, altsaa i den Form, i hvilken de lettest kan anvendes i Legemet. Det maa jo synes over- raskende, at Tarmens Epitel, der kun bestaar af et enkelt Lag Epitelceller, kan udfolde en saa stor Virksomhed og Kraft. Forklaringen her paa maa imidlertid findes der i, at enhver Celle har sit eget selv- stændige Liv og er i Stand til A DT G LK Fig. 111. Kyluskar. T Tarmstykke, A Aorta, LK Lymfekar, DT Ductus thoracicus, G Lymfekirtler. at omdanne sin Føde efter sit Behov. Ingen forbavses over, at de laveste Dyr og Planter, som kun bestaar af en eneste Celle, kan fordøje den Føde, som de optager fra Omverdenen, og omdanne den til de Stoffer, som findes i deres Cellesubstans; dette selvstæn- dige Liv bevarer Cellerne, selv om de hos de højere Dyr kommer til at udgøre en Del af et større Hele, og særlig er denne Evne ud- viklet hos de Celler, der har ovei’taget det Arbejde at behandle og tilegne (assimilere) sig Næringsstofferne. Tarmens Epitelceller har endog bevaret den selvstændige Celle- organismes Evne til at vælge og vrage blandt de tilbudte Føde- midler; blander man fint fordelte Farvestoffer, f. Eks. Kulpulver,