Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
OPSUGNING OG ASSIMILATION 131 OPSUGNING I TYKTARMEN. Skønt den væsenligste Del af Opsugningen er afsluttet i Tynd- tarinen, forisættes den dog fremdeles i Tyktarmen, om end Opsug- ningen af Ernæringsstoffer her er mindre livlig; særlig opsuger Tyktarmen med Lethed Vand, og FødevæHingen bliver derfor stadig mere tykflydende, jo længere den kommer ned i Tyktarmen, og er i Endetarmen ikke længere flydende, men bestaar af bløde Masser, der former sig efter Tarmens tidligere omtalte Sideudbugtninger. I Tyktarmen opsuges igen største Delen af Galden, saa at Ud- tømmelserne kan indeholde c. 1/8 af de Galdebestanddele, som lindes i Tarmindholdet i Tyndtarmen. I øvrigt besidder Tyktarmen ogsaa en vis begrænset Evne til at fordøje og opsuge Æggehvidestoffer og Fedt, og man har benyttet dette til at ernære saadanne Patienter, hvis larmkanal ikke var tilgængelig for Føde paa sædvanlig Maade, f. Eks. fordi Spiseroret var lukket ved Svulster eller sammentrukket af Ar, eller hvis Mavesæk af lignende Grunde var ude af Stand til at optage og fordøje Føde. Man har da indbragt enten flydende Føde, som Mælk, eller fint hakket Kød, der var blandet med Bug- spytkirtel og gnedet ud med Vand til en Vælling, som Lavement i Endetarmen, og man har paa denne Maade kunnet vedligeholde Livet i længere Tid. Naar endelig den sidste Del af Opsugningen er endt i Tyktarmen, er der endnu i Tarmindholdet tilbage en Del ufordøjelige Rester af Føden, navnlig Træstof fra Planteføden, Sener, sejgt Bindevæv fra den dyriske Føde o. lign., og disse ubrugelige Bestanddele sammen med noget Fedt og lignende, som ikke er kommet til Fordøjelse og Opsugning i Tarmkanalen, udstødes da ved Afføringen. Udtømmelsernes Farve og særegne Lugt skyldes dels den Rest af Galdebestanddele, der findes i den, dels de Gæringer, som frem- kaldes af Tyktarmens Bakterier. I Løbet af 24 Timer udtømmer et voksent Menneske ved al- mindelig blandet Kost henved 1/2 Pd Ekskrementer, som indeholder c. 75 pCt. Vand, i øvrigt afhænger Mængden af de udtømte Ekskre- menter af den nydte Føde; naar denne er let fordøjelig, findes der meget lidt virkelig brugbare Stofler i Afføringen, men naar Føden er tungt fordøjelig eller naar den indeholder mange ubrugbare Be- standdele, bliver Ekskrementernes Mængde større, saaledes f. Eks. naar Kosten væsentlig bestaar af frisk Rugbrød; hos Pattebørn, der lever udelukkende af Mælk, er Udtømmelserne ikke brune, men lys- gule ; ogsaa hos voksne Mennesker kan man iagttage denne Farve- forandring af Udtømmelserne, naar de er sat paa Mælkediæt. I Tyktarmen findes jævnlig ret betydelige Mængdex* af Luftarter, væsenlig Kulsyre, Kulbrinte og af og til Svovlbrinte.