Menneskets Legeme

132 MENNESKETS LEGEME NÆRINGSSTOFFERNES VIDERE OMDANNELSE] I BLODET. Vi har nu fulgt Fødemidlernes Omdannelse og Opsugning i Tarmkanalen og set, at Sukkeret og de til Sukker omdannede Stivelsearter ligesom Æggehvidestofferne gaar over i Tyndtarmens Haarkar, medens Fedtstofferne optages af Tarmtrævlernes Kyluskar og gaar over i Lymfestrømmen. Det er dog ikke afgjort, at alt det i Tarmen indbragte Sukker optages i Blodet i uforandret Form; nogle Forskere mener at have fundet, at Tarmens Villi fyldes stærkt med Fedtkugler og at Lymfekarrene ligeledes modtager store Mængder Fedt, naar man har givet et Dyr et Maaltid, som indeholder større Mængder Stivelse, men meget lidt Fedt. Dette skulde da tyde paa, at Tarmens Epitelceller var i Stand til at omdanne Druesukker til Fedt, og skønt man ikke har kunnet føre noget virkeligt Bevis her- for, er det dog rimeligt, at en stor Mængde Stivelse i Legemet kan omdannes til Fedt; herpaa tyder den gamle Erfaring, at man for at fede Dyr giver dem Fødemidler, der er meget rige paa Sti- velse; for at fede Gæs fodrer man dem saaledes med Mel, der er rørt ud i Vand til en stiv Grød, men man giver dem ikke Fedt i Føden. Hvorledes nu end Fedtet er dannet, naar det først er kommet ind i Lymfestrømmen, passerer det gennem en stor Mængde Lymfe- kirtler, som dels tilbageholder skadelige Bestanddele, der maatte være kommet ind med, dels afgiver talrige Lymfelegemer til den fra Tarmen opsugede Vædske; førend denne er kommet til Krøsets Kirtler, afviger den fra den almindelige Lymfe ved kun at indeholde faa Lymfelegemer, men saa snart den er gaaet gennem nogle Kirtler, faar den ganske samme Udseende og kemiske Sammensætning som den øvrige Lymfe og udtømmes i den store Brystgang (ductus thora- cicus) og gennem denne i de store Venestammer, der forener sig til øverste Hulvene. Sukkeret og Æggehvidestofferne, der optages i Tarmens Vener, gaar heller ikke direkte over i Kredsløbet, men har endnu en Rens- ning og delvis Omdannelse at undergaa i Leveren. Idet Portaarens Grene opløser sig i et meget fint Haarkarnet i Le- veren, vil de Stoffer, som dens Blod indeholder, komme under Paa- virkning af Levercellerne. Disse vil da for det første tilbageholde en Del Stoffer, som kunde virke skadeligt i Blodet, f. Eks de Spor af Pepton, som kan være sluppet gennem Tarmens Epitelceller uden at være omdannede til Æggehvide, ligesom ogsaa de forskellige giftige Stoffer, som kan dannes i Tarmen ved sygelige Gæringer i denne. Mange af de Symptomer, som optræder ved langvarige Sygdomme i Leveren og som meget minder om Forgiftninger, maa derfor mu- ligvis forklares paa den Maade, at Leveren i syg Tilstand ikke for- maar at rense Blodet for de i Tarmen dannede Giftstoffer, som da gaar videre til Hjertet og det store Kredsløb og der udfolder deres