Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
OPSUGNING OG ASSIMILATION 133 skadelige Virkninger. Man har benævnet denne sygelige Tilstand som en Selvforgiftning (Autointoksikation). Det er under Fordøjelsen allerede omtalt, at Leveren afsondrer Galden, og en anden af Levercellernes Funktioner er altsaa den, af; Blodet at uddrage og tilberede Galdens forskellige Bestanddele saa- vel Galdesyrerne som Galdefarvestoffet. Endelig har Leveren en meget vigtig Opgave ved at være et Oplagssted for Reservenæring for Legemet. I en Lever, som ud- tages af et riglig stærkt, sundt og velnæret Dyr, findes i Lever- cellerne en meget stor Mængde af et særegent organisk Stof, som man har kaldt Glykogen. Dette Stof nærmer sig i sin Sammensæt- ning til Stivelsearterne, som ellers ikke forekommer i den dyriske Organisme, det farves ogsaa af Jod, rigtignok ikke blaat, men rødt. Naar Leveren eller Stykker af en Lever ligger noget hen, forandres Glykogenet til Sukker, og denne Sukkerdannelse kan vedvare mange Timer efter Døden, saaledes at man den ene Gang efter den anden kan vaske alt Sukkeret bort af Levervævet og atter finde nydannet Sukker, naar man nogle Timer senere undersøger Levervævet paany. Lader man derimod Dyret faste nogen Tid, inden man dræber det, er Glykogenmængden i Leveren langt ringere, om det end ikke, selv ved flere Dages Sult, lykkes at faa Leveren til at blive ganske glykogenfri. Det er saaledes ganske klart, at Leveren opsamler Ernæringsstof i Form af Glykogen, og det er da væsentlig Druesukkeret, som af- giver Materialet til Glykogendannelser; det passer ogsaa hermed, at de fleste Undersøgere er komne til det Resultat, at Levervenernes Blod, o: det Blod, som forlader Leveren, er langt mindre sukker- holdigt end Portaareblodet, hvilket altsaa tyder paa, at Sukkeret er blevet tilbageholdt i Leveren. Imidlertid kan man ogsaa finde et ret rigeligt Indhold af Glykogen i Leveren af Dyr, som udelukkende har nydt Æggehvidestoffer og Fedt og hverken har faaet Stivelse eller Sukker med Føden; dette kan næppe forklares paa anden Maade end derved, at Leveren ogsaa formaar af Æggehvidestofferne at uddrage Glykogen, og dette staar maaske atter i Forbindelse med, at Kemikerne i de sidste Aar har fundet, at forskellige Ægge- hvidestoffer, ja maaske alle, kan spaltes i den egentlige kvælstof- holdige Æggehvidebestanddel og et Stof, som staar Sukkerarterne meget nær. Det er i øvrigt ikke givet, at hele den Sukkermængde, som med Portaareblodet tilføres Leveren, oplægges som Glykogen; meget synes at tale for, at en Del af det omdannes til Fedt, som man ogsaa kan finde opsamlet i Levercellerne i meget stor Mængde og i saa store Draaber, at del ser ud som om Levercellerne ikke indeholdt andet; først ved nøje Eftersyn vil man dog finde Cellesubstansen som en fin Bræmme ude ved Cellens Rand, og her vil man ogsaa kunne skimte Kærnen. Det er altsaa givet, at Leveren opsamler del overflødige Nærings-,