Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
OPSUGNING OG ASSIMILATION
133
skadelige Virkninger. Man har benævnet denne sygelige Tilstand
som en Selvforgiftning (Autointoksikation).
Det er under Fordøjelsen allerede omtalt, at Leveren afsondrer
Galden, og en anden af Levercellernes Funktioner er altsaa den, af;
Blodet at uddrage og tilberede Galdens forskellige Bestanddele saa-
vel Galdesyrerne som Galdefarvestoffet.
Endelig har Leveren en meget vigtig Opgave ved at være et
Oplagssted for Reservenæring for Legemet. I en Lever, som ud-
tages af et riglig stærkt, sundt og velnæret Dyr, findes i Lever-
cellerne en meget stor Mængde af et særegent organisk Stof, som
man har kaldt Glykogen. Dette Stof nærmer sig i sin Sammensæt-
ning til Stivelsearterne, som ellers ikke forekommer i den dyriske
Organisme, det farves ogsaa af Jod, rigtignok ikke blaat, men rødt.
Naar Leveren eller Stykker af en Lever ligger noget hen, forandres
Glykogenet til Sukker, og denne Sukkerdannelse kan vedvare mange
Timer efter Døden, saaledes at man den ene Gang efter den anden
kan vaske alt Sukkeret bort af Levervævet og atter finde nydannet
Sukker, naar man nogle Timer senere undersøger Levervævet paany.
Lader man derimod Dyret faste nogen Tid, inden man dræber det,
er Glykogenmængden i Leveren langt ringere, om det end ikke, selv
ved flere Dages Sult, lykkes at faa Leveren til at blive ganske
glykogenfri.
Det er saaledes ganske klart, at Leveren opsamler Ernæringsstof
i Form af Glykogen, og det er da væsentlig Druesukkeret, som af-
giver Materialet til Glykogendannelser; det passer ogsaa hermed,
at de fleste Undersøgere er komne til det Resultat, at Levervenernes
Blod, o: det Blod, som forlader Leveren, er langt mindre sukker-
holdigt end Portaareblodet, hvilket altsaa tyder paa, at Sukkeret er
blevet tilbageholdt i Leveren. Imidlertid kan man ogsaa finde et
ret rigeligt Indhold af Glykogen i Leveren af Dyr, som udelukkende
har nydt Æggehvidestoffer og Fedt og hverken har faaet Stivelse
eller Sukker med Føden; dette kan næppe forklares paa anden
Maade end derved, at Leveren ogsaa formaar af Æggehvidestofferne
at uddrage Glykogen, og dette staar maaske atter i Forbindelse
med, at Kemikerne i de sidste Aar har fundet, at forskellige Ægge-
hvidestoffer, ja maaske alle, kan spaltes i den egentlige kvælstof-
holdige Æggehvidebestanddel og et Stof, som staar Sukkerarterne
meget nær.
Det er i øvrigt ikke givet, at hele den Sukkermængde, som med
Portaareblodet tilføres Leveren, oplægges som Glykogen; meget
synes at tale for, at en Del af det omdannes til Fedt, som man
ogsaa kan finde opsamlet i Levercellerne i meget stor Mængde
og i saa store Draaber, at del ser ud som om Levercellerne
ikke indeholdt andet; først ved nøje Eftersyn vil man dog finde
Cellesubstansen som en fin Bræmme ude ved Cellens Rand, og her
vil man ogsaa kunne skimte Kærnen.
Det er altsaa givet, at Leveren opsamler del overflødige Nærings-,