Menneskets Legeme

200 MENNESKETS LEGEME i Saften, og Pasteur har ved sindrige Forsøg vist, at man kan dyrke en enkelt Vindruklase under saadanne Forhold, at Luften holdes holdes borte fra den og ikke kan medføi'e de Gærceller, som plejer at leve paa Drueskallen, og at en saadan Drueklases Saft, naar den opfanges med passende Forsigtighed, ikke kommer i Gæring, med mindre man tilsætter Gærceller til den. De forskellige Vines Alkoholmængde varierer fra 6 til 15 pCt, desuden indeholder Vinen uforandret Sukker, Plantesyrer og flygtige, vellugtende Bestanddele, Vinens Buket eller Blomst, der udvikles under en langvarig Gæringsproces ved en Temperatur af c. 12 Gr. C. Vinens Farve skyldes Skallerne; naar man lader Druesaften gære uden Skallerne, bliver Vinen farveløs. Meget af den Vin, som sendes bort fra de vinproducerende Lande, er et Kunstprodukt, der fremkommer ved Tilsætning af Spi- ritus og Sukker til svage Vinsorter eller ved Gæring af tørrede Druer, der udtrækkes med Vand, Nogle Vinsorter som Champagne kan ikke fremstilles ved Gæring af ren Druesaft, men tilberedes ved Tilsætning af Kandissukker til Vin og Gæring paa ny. Af Frugt som Æbler, Stikkelsbær o. s. v. kan man lave Vin, men disse indeholder som oftest særdeles megen Plantesyre, mindre Alkohol og Sukker end de ægte Vine og forbedres derfor ofte ved Tilsætning af disse Stoffer. I den nyeste Tid har man fremstillet Maltosevin, o: Vin af Malt, ved Hjælp af Vingær, og det skal efter Sigende være muligt at efter- ligne de ægte Vines Smag og Sammensætning ret nøje paa denne Maade. Brændevin kan faas ved Gæring af ethvert Stof, der indeholder Sukker, som Druer, Sukkerroer, Blommer, Kirsebæi' o. s. v.; naar man laver Brændevin af Plantestoffer, der ikke indeholder Sukker, men kun Stivelse, som Kartofler, Korn etc., maa man først om- danne denne til Sukker. Brændevin faas i forskellig Styrke og indeholder fra 25 —45 pCt. Alkohol; desuden findes i alt Brænde- vin Fuselolie, en Blanding af forskellige flygtige, stærkt lugtende og smagende Alkoholarter, der er langt skadeligere end den egenlige Alkohol (Ætylalkohol, se »Populær Kemi« S. 164). Da Fuselolien koger ved en lavere Varmegrad end den egenlige Alkohol, kan man befri Brændevin for Fuselolie ved en brudt De- stillation, o; ved først at opvarme til den Temperatur, ved hvilken Fuselolien gaar bort i Dampform og senere at destillere Alkoholen ovei' for sig. Kognak (Druebrændevin), Rom (Brændevin af Sukkerrørets Saft) og Arrak (Risbrændevin) er meget stærke Brændevinsarter, som indeholder 50 pCt. Alkohol eg der over. Medens Vin og 01 dog indeholder Stoffer, der kan betragtes som Næringsmidler, er Brændevinen et rent Pirringsmiddel, hvis eneste Virkning er den at fremkalde en forbigaaende Følelse af forøget