Menneskets Legeme

204 MENNESKETS LEGEME giver mere Varme end den fuldvoksne, idet Legemets Kubikindhold under Væksten tiltager stærkere end Overfladen i Størrelse, saa at af 2 Individer, af hvilke den ene er dobbelt saa stor som den anden, det største Individ har et Kubikindhold, der er 8 Gange større, medens dets Overflade kun er 4 Gange saa stor. Da nu Varmen væsenlig afgives fra Overfladen, vil det mindre Individ altsaa komme til at afgive mere Varme i Forhold til sit Legemes Kubikindhold end det større, og Barnet med det lille Legeme maa altsaa forholds- vis have et større Kvantum iltelige eller forbrændelige Stoffer nødigt end den voksne; endvidere maa tages i Beregning, at Barnet ikke blot skal bevare sin Legemsvægt, men at det skal have Materiale til Opbyggelse af ny Celler ikke alene i Stedet for dem, der stadig gaar til Grunde, men ogsaa til den Forøgelse af Legemets Bestand- dele, der betinger Legemets Vækst. For voksne Menneskers Vedkommende maa man tage Hensyn til Legemets Størrelse; det er klart, at en Mand paa 200 Punds Vægt behøver niere Føde end en Mand paa 120 Pund for at bevare sin Legemsvægt; for at gøre en nøjagtig Beregning over den nødvendige Føde, maa man altsaa regne, hvor meget der behøves pr. Kilogram Legemsvægt. Ogsaa Beskæftigelsen spiller en stor Rolle. Det er paa andet Sted omtalt, at Dyr i Vintersøvn i meget lang Tid kan undvære Føde, fordi deres Stofskifte næsten staar stille, deres Hjerte slaar langsomt og deres Aandedræt er langt mindre hyppigt end ellers; Iltningerne gaar altsaa særdeles svagt og langsomt for sig. Omvendt maa Dyr have meget rigelig Føde, naar de skal udføre Arbejde, der kræver stærk Muskelanstrængelse. Ganske paa samme Maade er Forholdet hos Mennesket; ved strængt legemligt Arbejde bliver Omsætningen i Legemet og Kravet paa Erstatning stort, medens man ved let Arbejde eller fuldstændig Hvile kan bevare sin Legemsvægt med mindre; derfor kan Kvinder, hvis legemlige Arbejde gennemsnitlig ikke er særdeles strængt, som oftest nøjes med mindre Mængde Føde end Mænd, medens de natur- ligvis har det samme Behov, naar deres Arbejde er lige saa haardt som Mændenes. Endelig maa det erindres, at vore Fødemidler ikke bestaar af rene Æggehvidestoffer, Kulhydrater og Fedtstoffer i den lettest for- døjelige Form, men at vi faar dem fra Planteriget og Dyreriget i mange forskellige Blandinger og Tilberedelser, og at ikke alle de Næringsstoffer^ der indføres i vor Fordøjelseskanal, virkelig opsuges i Blodet og kommer Organismen til Gode. I Tarmudtømmelserne findes Rester af Fordøjelsesvædskerne, særlig af Galden, som kun tildels opsuges igen i Tarmkanalen, men desuden findes en vis Mængde af den indførte Føde, og det ikke alene saadanne Bestanddele, der som Træstoffet er næsten ganske ufordøjeligt, men ogsaa af Kulhydrater o. s. v. Det er altsaa af største Vigtighed at undersøge, hvor meget af