Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN HENSIGTSSVARENDE ERNÆRING
205
enhver Art Føde der virkelig kommer Legemet til Gode, og hvor
stor en Del deraf gaar ubenyttet bort med Tarmudtømmelserne.
Dette kan man kun faa at vide ved Fodringsforsøg med Men-
nesker og kemisk Undersøgelse af deres Tarmudtømmelser; saa-
danne Forsøg er da ogsaa foretaget i stor Mængde, og man liar be-
stemt Fordøjeligheden for en stor Mængde af vore almindelige Føde-
midler ved at udregne, hvor mange Procent af deres Indhold der
gaar unyttet bort. Her skal anføres nogle enkelte af disse Under-
søgelsers Resultater.
Af stegt Køds Æggehvidestoffer gaar 2,e pCt. tabt, af Mælk
7;1 pCt. af Æggehvidestofferne, 5,3 pCt. af Fedtet, af Hvedebrød
21—22 pCt. af Æggehvidestofferne, 2 pCt. af Kulhydraterne, men
naar Brødet er bagt af groftmalet Korn 7,4 pCt. af Kulhydraterne,
af Rugbrød bagt af groftmalet Mel og bagt med Gær gaar 36,7 pCt.
af Æggehvidestofferne, 7,9 pCt. af Kulhydraterne ubenyttet bort
o. s. v.
Fødemidlerne fordøjes og opsuges altsaa meget ulige; i Kødet
hai' vi navnlig et Fødemiddel, hvis Æggehvidestoffer opsuges let, og
dette gælder lige saavel Fiskekød som Pattedyrenes og Fuglenes;
ogsaa de dyriske Fedtstoffer fordøjes godt og kommer næsten fuld-
stændig til Opsugning i Legemet.
For Brødets Vedkommende kommer dets Fordøjelighed navnlig
an paa Melets Finhed; jo finere Melet er, jo mindre det indeholder
af Skallens Træstof, desto bedre fordøjes Brødet. Det er derfor en
tvivlsom Vinding, naar man ved at anvende groftmalet Mel faar de
yderste Lag af Kornet med deres store Rigdom paa Æggehvide-
stoffer med, da omtrent en Tredjedel af Æggehvidestofferne i denne
Art Brød gaar bort med Tarmudtømmelserne og ogsaa Kulhydraterne
i det fordøjes daarligere end i de finere Brødsorter. Fint Rismel
er omtrent lige saa let fordøjeligt som fint Hvedemel, medens Majs-
mel ikke fordøjes saa fuldstændigt.
Blandt Næringsmidlerne af Planteriget spiller Ærter og Bønner
en vigtig Rolle, fordi de indeholder saa meget Æggehvide; imidler-
tid er de vanskelige at fordøje, og omtrent en Tredjedel af den
Æggehvide, som findes i Bønner, gaar unyttet bort.
Kartofler indeholder væsenlig kun Kulhydrater, men naar man
ikke overdriver Mængden af Kartofler i Føden, opsuges Stivelsen i
dem næsten fuldstændigt, saa at de udgør et meget nyttigt Tillæg
til Kosten; derimod kan man ikke gøre Kartofler til en Hoved-
bestanddel af denne, da man i saa Fald maa fortære saa store
Masser, at Fordøjelseskanalen besvæi'es meget stærkt, og saa for-
døjes Kartoflerne daarligt.
Af Fedtstofferne opsuges Smør, Olivenolie, Benmarvsfedt, Fedtet
i Æggeblommen alle meget godt, idet kun 4—5 pCt. genfindes i
Tarmudtømmelserne, men de fleste Fedtstoffer af Planteriget, som
Kakaosmør, Fedtstoffet i Nødder og Valnødder, fordøjes langt
mindre godt.