Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
MENNESKETS LEGEME
Endnu maa bemærkes, at en væsenlig Fordring til en hensigts-
mæssig Kost er den, at den maa frembyde en vis Afveksling ; selv
om en vis Sammensætning af Fødemidler giver Legemet fuldstændig
tilstrækkelig Mængde af Næring, vil det være umuligt at faa et Men”
ncske til Dag efter Dag at nyde den samme Kost i den samme Til-
lavning; efter kortere eller længere Tids Forløb vil der vise sig
Lede ved Kosten, Appetiten vil tage af, og til sidst kan Modbydelig*
heden ved en saadan ensformig Kost blive saa stor, at blot Synet
af den frembringer Kvalme.
Fængselslæger, som navnlig har Lejlighed til at iagttage Virk-
ningen af ensformig Kost, kan berette, at Fangerne bliver saa ked
af længselskosten, at selv den mindste Afveksling forekommer dem
saa værdifuld, at de for at opnaa den bliver villige til at forraade
deres bedste Ven.
Medens som allerede omtalt Fysiologernes Undersøgelser væsen-
sig kommer til Nytte, hvor det gælder om at fastsætte Kosten for
større Grupper af Mennesker, der skal ernæres under et, vil i det
daglige Liv Erfaringen og Tilbøjeligheden ordne Kostforholdene saa
godt, som Indtægter og Varepriser tillader. I det hele kan man
sige, at Landbefolkningen lever mere af Planteføde, medens By-
befolkningen søger en større Del af sin Ernæring ved dyrisk Føde.
Forholdet mellem Æggehvide, Fedt og Kulhydrater vil ogsaa i
de fleste Tilfælde blive ordnet paa hensigtsmæssig Maade, og vi ser
saaledes, at de Fødemidler, som Befolkningen af sig selv plejer al
sammenstille, netop passer godt sammen, fordi de taget under et
fuldstændiggør hinandens Næringsværdi. Naar Risvandgrød spises
med Mælk og Smør, saa giver Grøden væsenlig Kulhydrater, medens
Mælk og Smør yder Æggehvidestof og Fedt, Kartofler og Sild, Flæsk
og Ærter, Smørrebrød med Belægning af Æg, Kød eller Ost giver
Eksempler paa den samme hensigtsmæssige Sammenstilling af de 3
vigtige Næringsstoffer.
Det er under »Legemets Krav« omtalt, at det daglig udskiller
26 30 Gram uorganiske Salte, som maa erstattes med Føden; af
disse tilsættes Kogsaltet ved Tilberedelsen af de fleste Fødemidler,
Kalk og Kalisaltene findes saavel i Kød som i forskellige Grøntsager,’
Frugter o. s. v., og i det hele behøver man under almindelige For-
hold ikke særlig at tage Saltene med i Beregning ved-Bestemmelse
af den daglige Kost.
Enhver Overdrivelse af Ernæringen, hvad enten denne bestaar i
Indførelse af overdreven Mængde Føde i det hele eller i en forkert
Sammensætning af Kosten, vil altid hævne sig i Længden ved at
frembringe sygelige Tilstande.
Hvis et Menneske til Stadighed overfylder sin Fordøjelseskanal
med større Mængde Føde end han trænger til, vil Mavesækken al-
drig faa Tid til at trække sig ordenlig sammen igen; den vil da
efterhaanden miste Evnen hertil, dens Muskulatur bliver slap, og vi
faar da den Tilstand, som man har betegnet som Maveudvidning,