Menneskets Legeme

208 MENNESKETS LEGEME Endnu maa bemærkes, at en væsenlig Fordring til en hensigts- mæssig Kost er den, at den maa frembyde en vis Afveksling ; selv om en vis Sammensætning af Fødemidler giver Legemet fuldstændig tilstrækkelig Mængde af Næring, vil det være umuligt at faa et Men” ncske til Dag efter Dag at nyde den samme Kost i den samme Til- lavning; efter kortere eller længere Tids Forløb vil der vise sig Lede ved Kosten, Appetiten vil tage af, og til sidst kan Modbydelig* heden ved en saadan ensformig Kost blive saa stor, at blot Synet af den frembringer Kvalme. Fængselslæger, som navnlig har Lejlighed til at iagttage Virk- ningen af ensformig Kost, kan berette, at Fangerne bliver saa ked af længselskosten, at selv den mindste Afveksling forekommer dem saa værdifuld, at de for at opnaa den bliver villige til at forraade deres bedste Ven. Medens som allerede omtalt Fysiologernes Undersøgelser væsen- sig kommer til Nytte, hvor det gælder om at fastsætte Kosten for større Grupper af Mennesker, der skal ernæres under et, vil i det daglige Liv Erfaringen og Tilbøjeligheden ordne Kostforholdene saa godt, som Indtægter og Varepriser tillader. I det hele kan man sige, at Landbefolkningen lever mere af Planteføde, medens By- befolkningen søger en større Del af sin Ernæring ved dyrisk Føde. Forholdet mellem Æggehvide, Fedt og Kulhydrater vil ogsaa i de fleste Tilfælde blive ordnet paa hensigtsmæssig Maade, og vi ser saaledes, at de Fødemidler, som Befolkningen af sig selv plejer al sammenstille, netop passer godt sammen, fordi de taget under et fuldstændiggør hinandens Næringsværdi. Naar Risvandgrød spises med Mælk og Smør, saa giver Grøden væsenlig Kulhydrater, medens Mælk og Smør yder Æggehvidestof og Fedt, Kartofler og Sild, Flæsk og Ærter, Smørrebrød med Belægning af Æg, Kød eller Ost giver Eksempler paa den samme hensigtsmæssige Sammenstilling af de 3 vigtige Næringsstoffer. Det er under »Legemets Krav« omtalt, at det daglig udskiller 26 30 Gram uorganiske Salte, som maa erstattes med Føden; af disse tilsættes Kogsaltet ved Tilberedelsen af de fleste Fødemidler, Kalk og Kalisaltene findes saavel i Kød som i forskellige Grøntsager,’ Frugter o. s. v., og i det hele behøver man under almindelige For- hold ikke særlig at tage Saltene med i Beregning ved-Bestemmelse af den daglige Kost. Enhver Overdrivelse af Ernæringen, hvad enten denne bestaar i Indførelse af overdreven Mængde Føde i det hele eller i en forkert Sammensætning af Kosten, vil altid hævne sig i Længden ved at frembringe sygelige Tilstande. Hvis et Menneske til Stadighed overfylder sin Fordøjelseskanal med større Mængde Føde end han trænger til, vil Mavesækken al- drig faa Tid til at trække sig ordenlig sammen igen; den vil da efterhaanden miste Evnen hertil, dens Muskulatur bliver slap, og vi faar da den Tilstand, som man har betegnet som Maveudvidning,