Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
210 MENNESKETS LEGEME har Mennesket levet af blandet Kost; i Køkkenmøddinger og Hule- fund har man tydelige Beviser for, at de dalevende Mennesker er- nærede sig lige saa vel af Østers, Fisk og varmblodige Dyr som af Planteføde, og naar man søger Oplysning om saadanne Folkeslag, der endnu lever paa et Kulturtrin, som nærmer sig til Urmenne- skets, saa finder man over alt, at saadanne Folkeslag ernærer sig som »Samlere«, o: at deres Føde bestaar af alt spiseligt, som de kan finde under deres Omstrejfen, altsaa Bær, Rødder, Snegle, Larver, Smaadyr o. s. v.; først senere, naar Redskaber og Vaaben bliver fuldkomnere, gaar en saadan Stamme over til at leve af Jagt, idet den naturligvis alligevel bevarer Kendskaben til de Nærings- midler af Planteriget, som den er bleven vant til og let kan skaffe sig. Henvisningen til Hinduer og Japaner maa ogsaa modtages med meget Forbehold; for Hinduerne spiller Mælk og Smør en ikke uvæsenlig Rolle som Tillæg til Planteføden, og hos Japanerne er Føden vel overvejende vegetabilsk, men der nydes dog over alt, selv blandt den fattigere Befolkning, en stor Mængde Fisk, især tørret Fisk, som da maa erstatte Kødet, der er dyrt og sjældent, fordi det ikke er Skik at drive Kvægavl i større Maalestok. Endnu maa nævnes, at den japanske Regering har været nødt til at indføre en større Mængde dyrisk Føde i sine Soldaters og Matrosers Rationer for at sætte dem i Stand til at udholde Krigens Strabadser. Et andet Spørgsmaal er det, om det er muligt ved at leve af Planteføde alene at tilføre Legemet tilstrækkelig Næring og Kraft. Her henviser Vegetarianerne til den Kendsgerning, at det er let at sammensætte en Spiseseddel af Planters Frugter og Frø, som indeholder rigeligt baade af Æggehvidestoffer, Fedt og Kulhydrater, og blandt de Fødemidler, som altid nævnes af dem i denne Sam- menhæng, spiller Ærtel', Linser, Bønner, ligesom Nødder og Val- nødder, en stor Rolle. Desværre hører disse Fødemidler just til dem, som Menneskets Tarmkanal har vanskeligt ved at fordøje, og som tidligere nævnt gaar 30 pCt. af Æggehviden i Bønner tabt, og lignende Forhold viser sig for de øvrige æggehviderige Fødemidler af Planteriget. Ved fysiologiske Forsøg har det vist sig, at en Vegetarianer, der var sat paa god blandet Kost bestaaende af allehaande Frugter, Grøntsager, Brød o. s. v. afgav 42 pCt. af Æggehvidestofferne og 32 pCt. af Fedtet med Tarmudtømmelserne, altsaa et langt større Tab end ved en blandet Kost, som ogsaa indeholder Fødemidler tagne fra Dyreriget; kun Kulhydraterne synes at fordøjes lige saa godt ved vegetariansk som ved almindelig Kost. I det store har man kunnet studere Virkningerne af ren Plante- kost paa en Munkeorden, Trappisterne, til hvis Klosterregel det hører kun at nyde Planteføde, dog med Tillæg af lidt Mælk. Det viser sig, at Trappisterne som Regel er fede med meget stort Un- derliv, men slappe og tilbøjelige til alle Arter af Mave- og Tarm- lidelser.