Menneskets Legeme

DEN HENSIGTSSVARENDE ERNÆRING 211 Ved de enkelte Undersøgelser, som man har gjort af rene Ve- getarianeres Muskelkraft og Arbejdsevne, har det ogsaa vist sig, at denne var ringere end normalt ernærede Menneskers paa samme Størrelse og Vægt. Noget anderledes stiller Sagen sig, naar man tillader Mælk, Smør, Ost og Æg som Tillæg til Planteføden, saa kan man vel op- stille en tilfredsstillende Kostsammensætning, men man har da op- givet Principet. At man kan komme ud af det med en forholdsvis ringe Mængde dyrisk Føde, kan man se af den almindelige Folkeernæring i mange Lande saaledes i Japan, Syditalien, Indien o. 11., dog er det navnlig i saadanne Lande, hvor Klimaet er forholdsvis mildt, saa at Varme- udstraalingen ikke er ret betydelig; i Norden og hvor der skal ydes et betydeligt legemligt Arbejde, vil man føle Trang til en større Mængde dyrisk Føde, og naar Befolkningen maa leve ude- lukkende af Planteføde, saaledes som Irlænderne i daarlige Aar jævnlig har været nødt til, hævner dette sig ved stor Sygelighed og Dødelighed og ved Aftagen af Befolkningens Ai'bejdsevne. Kogekunstens Opgave er dels at gøre Føden lettere fordøjelig, saaledes som det sker med Stivelsekornene, der ved Kogning med Vand gennembryder deres Hylster af Træstof og bliver lettere at behandle for Fordøjelsesvædskerne, dels at gøre Føden velsmagende, hvilket ligeledes spiller en Rolle for dens Fordøjelighed. Maaltidernes Antal, deres Sammensætning og Fordeling paa Døgnet har ogsaa sin Betydning. Da Fødemidlerne bliver i Mave- sækken fra 2—5 Timer, er det fornuftigt, at der mindst er 4 Timer mellem hvert Maaltid, for at Maven ikke skal blive overlæsset og udspilet; naar Maaltidet har bestaaet af saadanne Fødemidler, som bliver længe i Mavesækken, bør Mellemrummet være længere end ellers; i øvrigt vil Skik og Brug blive det afgørende for Bestemmelsen af Tiden for Dagens Hovedmaaltid o. s. v. TILBAGEBLIK. Kaster vi nu Blikket tilbage paa Menneskets Ernæringsliv, saa- ledes som det i sine Grundtræk er skildret i det foregaaende, faar man Indtrykket af en med beundringsværdig Sikkerhed arbejdende Maskine eller rettere af et Indbegreb af forskellige Virksomheder, der paa ethvert Punkt betinger hinanden og griber ind i hinanden. Føden føres ned i Fordøjelseskanalen og underkastes dei' en mangfoldig mekanisk og kemisk Behandling, indtil den kommer i en saadan Tilstand, at dens Bestanddele kan opsuges af Tarmens Ky- luskar og Blodkar. Under Opsugningen foregaar atter Omdannelser af Fødens nærende Bestanddele, særlig af Peptonerne, der gaar over