Menneskets Legeme

ERNÆRING OG STOFSKIFTE 21 (let Øjeblik, da Næringsmidlerne indtages med Føden og indtil de forbrugte Rester udskilles, er der en lang Vej og mange Mellemtrin, og del er sikkert nok, at den dyriske Organisme ogsaa er i Stand 111 at sammensætte og omdanne de opsugede Stoffer, saa at de netop passer for den, saaledes at ogsaa Dyrenes Stofskifte til en vis Grad maa kaldes syntetisk — sammensættende. Vi er hidtil gaaet ud fra, at Dyrene udelukkende fik deres Føde fra Planteverdenen og at Dyrene for at benytte denne maatte om- danne de Æggehvidestoffer, Fedtarter og Kulhydrater, som findes i disse, til de paa mange Maader noget anderledes sammensatte dy- riske Stoffer af samme Art; endnu nemmere har dog de kødædende Dyr det, idet de udelukkende eller for en Del henter deres Føde fra andre Dyr og altsaa opnaar at faa Fødemidlerne tilført i en Form, der ligger deres eget Legemes Bestanddele saa meget nærmere, at Arbejdet med at fordøje og tilegne sig dem bliver langt ringere.’ Delte finder et øjensynligt Udslag i den Omstændighed, at dc kødædende Dyrs Tarmkanal er langt kortere end de planteædende«; Kattens Fordøjelseskanal er saaledes 4‘/2 Gange længere end dens Legeme, medens Oksens cr 21 Gange saa lang; midt imellem begge staar Svinel, der æder saavel dyrisk Fode som Planleføde, og som har en Fordøjelseskanal, der er 15 Gange saa lang som dets Legeme. I det følgende skal vi nu gaa nærmere ind paa Beskrivelsen af de Funktioner, ved hvilke Dyrenes og Menneskets Legeme bevarer sin Ligevægt, erstatter de Tab, som det lider ved den bestandige Forbrænding af Stof, sørger for Bevarelsen af en konstant Varme- ^iad og foi 1 ilvejebiingelsen af den Energi, som cr nødvendig til Musklernes og Nervernes Funktion o. s. v.