Menneskets Legeme

BLODET OG KREDSLØBET. I Bibelen hedder det, at Sjælen eller Livet er i Blodel, og i \ irkeligheden er Livet og alle Livets Fænomener paa det aller nøjeste knyttet til Blodet; det vedligeholder og bevarer alle Væv og Organer og sætter dem i Stand til at udfolde forskelligt artede Virk- somheder; afskæres et Organ eller en Legemsdel fra Forsyning med Blod, vil dets Arbejdsevne meget snart gaa til Grunde, og hvis Blodet i længere Tid udebliver, dør den udelukkede Legemsdel bort. Ilvis en Del af Legemet, f. Eks. en Arm, en kort Tid unddrages Til- førsel af Blod f. Eks. derved, at man underbinder dens tilførende Arterier eller man omsnører Armen saa stramt, at Blodet ikke kan passere gennem Blodkarrene, vil dens Nerver og Muskler lammes, der vil efter nogen Tids F'orløb indtræde en Art Dødsstivhed i Musk- lerne, idet disse bliver kortere, tykkere og haardere end den levende Muskel; hvis man efter en kort Tids Forløb atter løser Underbin- dingen eller sprøjter lyst, rødt Blod ind gennem en Arterie, vil Musklerne genvinde deres naturlige Konsistens og atter blive i Stand til at trække sig sammen, men venter man noget længere, har selve Muskeltraadene mistet deres naturlige Sammensætning, der er ind- trådt saadanne Forandringer i dem, at Livet ikke niere kan vende tilbage; en saadan Muskel, som ikke længere modtager Blod, maa gaa til Grunde. Naar Hjertet staar stille, indtræder Døden meget hurtigt; først lammes Hjernen og Nervesystemet, men da Aandedrættet er afhæn- gigt af Centralnervesystemet, vil ogsaa dette snart staa stille, og Livets vigtigste Funktioner er da sat ude af Virksomhed Grunden til Blodets alt overvejende Betydning for Vedligeholdelsen af Livet er af forskellig Art. Blodet er for det første Bærer af de Stoffer, som Legemet har tilegnet sig ved Fordøjelse og Opsugning fra F01 døjelseskanalen og som skal anvendes i Organernes Tjeneste, ligesom ogsaa af Ilten, som Blodet optager i Lungerne, men døs-