Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER 321 styrer særlige Livsytringer. Selv om der endnu er langt tilbage inden man lærer hele Overfladen at kende, er der allerede nu ind- vundet Viden af meget stor Interesse. Man ved saaledes, at der hos Mennesket paa bageste Del af venstre Pandelap, ikke paa højre, findes en saadan Samling Nerve- celler, et Centrum, som man kalder det, for Talen. Naar dette Cen- trum er lidende, faar vi sygelige Forandringer af Talen, vi faar de forskellige Former af Talefejl, som nævnedes fornylig. Overlever Pa- tienten det sygelige Tilfælde, kan man se, at der lidt efter lidt ud- dannes et nyt Talecentrum paa tilsvarende Sted paa den anden Side, altsaa i bageste Del af højre Pandelap. Endvidere ved man, at der omkring den tidligere nævnte Ro- landsfure i Isseegnen, i Centralvindingerne, findes Centrer for de bevidste Bevægelser. I højre Hjærnehalvdel ligger Centrum for venstre Legemshalvdels Bevægelser og i venstre for højre Side. Som vi senere faar at se krydses nemlig Nervetraadene fra Centrerne paa Overgangen til Rygmarven, hvorved de Traade, der udgaar fra højre Hjærnehalvdel, ender i venstre Side af Legemet og om- vendt. Disse Bevægecentrer ligger paa ganske bestemt Maade i Forhold til hinanden, øverst, nærmest Midtlinjen, ligger de Celler, der styrer og fremkalder Bevægelser i Benene, under dem kommer Kroppens Bevægecentrer, saa Armenes og nederst Bevægecentrerne for An- sigtets og Tungens Muskler. Hvis der, som det saa ofte sker hos gamle Folk, kommer en Bristning af de gamle Vægge i Pulsaarerne, træder Blodet ud og vi faar en Hjærncblødning. Hvis det bristede Kar er lille, bliver Blødningen ofte kun lille, og vi ser da en be- grænset Lammelse optræde, hvis det er i øverste Del af Central- vindingerne af det ene Ben, hvis del er i nederste Del, ses Lam- melsen i Ansigtet. Undertiden er Blødningen større og vi faar da mere udbredte Lammelser. Indtræder der Lammelse af hele den ene Side, er det sjældnere selve Centrerne, der er lidende, det skyldes oftest en Blødning i Dybden af Hjærnen paa det Sted, hvor de samlede Nervetraade fra Bevægececnti'erne gaar fra Hjærne- kappen ind i Hjærnestammen. I Tindingelapperne har man Centrum for Hørelsen. Hvis be- stemte Dele af Tindingelappen ødelægges, kan vedkommende nok høre, Øret er uskadt, men Indtrykkene fra Øret opfattes ikke, der er indtraadt det, man kalder Sjæledøvhed. Man har særlig gjort Forsøg paa Hunde. Hvis man borttager Tindingelapperne og kalder paa Hunden med Lyd og Ord, som den tidligere altid adlød, kan man se paa Dyret, at det nok hører Lyden, men uden at det adlyder den, fordi Lyden ikke kommer til dets Bevidsthed. I Nakkelapperne ligger Centret for Synet. Er dette Centrum ødelagt, faar man Sjæleblindhed, det vil altsaa sige, at man ser nok med Øjnene, men man opfatter intet deraf, fordi de Hjærneceller, som skulde opfatte Sanseindtrykkene, er ødelagte. Vilh. Jensen: Menneskets Legeme, 32