Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER
321
styrer særlige Livsytringer. Selv om der endnu er langt tilbage
inden man lærer hele Overfladen at kende, er der allerede nu ind-
vundet Viden af meget stor Interesse.
Man ved saaledes, at der hos Mennesket paa bageste Del af
venstre Pandelap, ikke paa højre, findes en saadan Samling Nerve-
celler, et Centrum, som man kalder det, for Talen. Naar dette Cen-
trum er lidende, faar vi sygelige Forandringer af Talen, vi faar de
forskellige Former af Talefejl, som nævnedes fornylig. Overlever Pa-
tienten det sygelige Tilfælde, kan man se, at der lidt efter lidt ud-
dannes et nyt Talecentrum paa tilsvarende Sted paa den anden
Side, altsaa i bageste Del af højre Pandelap.
Endvidere ved man, at der omkring den tidligere nævnte Ro-
landsfure i Isseegnen, i Centralvindingerne, findes Centrer for de
bevidste Bevægelser. I højre Hjærnehalvdel ligger Centrum for
venstre Legemshalvdels Bevægelser og i venstre for højre Side. Som
vi senere faar at se krydses nemlig Nervetraadene fra Centrerne
paa Overgangen til Rygmarven, hvorved de Traade, der udgaar
fra højre Hjærnehalvdel, ender i venstre Side af Legemet og om-
vendt.
Disse Bevægecentrer ligger paa ganske bestemt Maade i Forhold
til hinanden, øverst, nærmest Midtlinjen, ligger de Celler, der styrer
og fremkalder Bevægelser i Benene, under dem kommer Kroppens
Bevægecentrer, saa Armenes og nederst Bevægecentrerne for An-
sigtets og Tungens Muskler. Hvis der, som det saa ofte sker hos
gamle Folk, kommer en Bristning af de gamle Vægge i Pulsaarerne,
træder Blodet ud og vi faar en Hjærncblødning. Hvis det bristede
Kar er lille, bliver Blødningen ofte kun lille, og vi ser da en be-
grænset Lammelse optræde, hvis det er i øverste Del af Central-
vindingerne af det ene Ben, hvis del er i nederste Del, ses Lam-
melsen i Ansigtet. Undertiden er Blødningen større og vi faar da
mere udbredte Lammelser. Indtræder der Lammelse af hele den
ene Side, er det sjældnere selve Centrerne, der er lidende, det
skyldes oftest en Blødning i Dybden af Hjærnen paa det Sted, hvor
de samlede Nervetraade fra Bevægececnti'erne gaar fra Hjærne-
kappen ind i Hjærnestammen.
I Tindingelapperne har man Centrum for Hørelsen. Hvis be-
stemte Dele af Tindingelappen ødelægges, kan vedkommende nok
høre, Øret er uskadt, men Indtrykkene fra Øret opfattes ikke, der
er indtraadt det, man kalder Sjæledøvhed.
Man har særlig gjort Forsøg paa Hunde. Hvis man borttager
Tindingelapperne og kalder paa Hunden med Lyd og Ord, som den
tidligere altid adlød, kan man se paa Dyret, at det nok hører
Lyden, men uden at det adlyder den, fordi Lyden ikke kommer til
dets Bevidsthed. I Nakkelapperne ligger Centret for Synet. Er
dette Centrum ødelagt, faar man Sjæleblindhed, det vil altsaa sige,
at man ser nok med Øjnene, men man opfatter intet deraf, fordi
de Hjærneceller, som skulde opfatte Sanseindtrykkene, er ødelagte.
Vilh. Jensen: Menneskets Legeme, 32