Menneskets Legeme

UJÆRNÉ, RYGMARV OG NERVER 333 elektrisk Strøm, men denne forplanter sig jo ellers med ganske anderledes stor Hastighed. Man kan ikke se paa Nerven, at den er pirret, og kan kun faa det at vide, naar den er i Forbindelse med en Muskel, der trækker sig sammen. Ved meget fine Undersøgelser kan man vise, at der samtidig med Nervepirringen findes visse elektriske Forandringer, der for- planter sig med lignende Hastighed. Betingelsen for at en Nerve- traad overhovedet kan lede er, at den er frisk, at den er hel, uden Afbrydelse af nogen Art, selv en stram Ombinding hindrer For- plantningen af Pirringen. At Overskæring har samme Betydning, siger sig selv. I de motoriske Nerver forplanter nu Pirringen sig bort fra Cen- tralorganet ud mod Musklerne og i de sensitive omvendt mod Cen- tralnervesystemet fra Huden eller Sanseorganer. Man har været i Tvivl om, hvorvidt en Nervetraad var i Stand til at lede i begge Retninger, saaledes at det kun var Pirringens Art, der afgjorde Virkningen, eller om det var selve Nerven, der bestemte Forløbet. Man mener nu til Dags, at det første er det rigtigste, og at altsaa alle Nervetraadene er ensbyggede og ensartede, at det, at de er mo- toriske eller sensitive, kun afhænger af, om Endeorganel er en Sansecelle eller en Muskelfiber. Allerede omkring Aar 1800 gjordes den Opdagelse, at alle de bageste Rygmarvsrødder indeholdt sensitive Traade og alle de for- reste motoriske, og man gjorde blandt andet følgende Forsøg: Paa en Frø overskæres paa højre Side alle de bageste Ryg- marvsrødder og paa venstre Side alle de forreste. Hvis man nu kniber eller ætser Frøens højre Bagben, rører den sig ikke; den føler ikke Smærter, da alle Følenerverne paa den Side er overskaarne. Kniber eller ætser man Huden paa venstre Ben, bevæger den ivrigt højre Bagben. Den føler nemlig nu Smærter, fordi Føletraadene er uskadte, men kan ikke bevæge venstre Ben, fordi Bevægetraadene er overskaarne, hvorimod den saa bevæger højre Ben, hvis Bevæge- nerver intet fejler. Overskærer man paa den ene Side alle Rygmarvsnerverødderne, saavel forreste som bageste, tabes baade Følelse og Bevægeævne paa vedkommende Side. Hvis man hos det levende Individ pirrer en Nerve i dens For- løb, kan det føles helt ud i dens yderste Forgreninger, saaledes som vi saa ved Stød af Albunerven. Man er vant til at lægge slige Føle- udtryk ud i Enden af Nerven, og dette sker, selv om Nerven over- skæres. Herpaa beror det, at Folk, hvis Arme eller Ben er am- puterede, endnu kan føle Smerte i den Haand eller Fod, som de ikke længere har. Foruden motoriske og sensitive Traade har man ogsaa Nerve- traade, som paavirker de forskellige Kirtler, det er sekretoriske Traade. Disse kan f. Eks. paavises for Spytkirtlernes Vedkommende. Ved