Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
334 MENNESKETS LEGEME Pirring af bestemte Nervegrene sker der en forøget Spytafsondring samtidig med, at Blodkarrene i Kirtlen udvides. Dette beror paa, at Nervetraadene foruden at paavirke selve Kirtelcellerne tillige indvirker paa Karrenes Muskler, Nerven virker vasomotorisk. Saadanne Nerver har man nemlig ogsaa. Det er blandt andet dem, der virker ved den ufrivillige Rødmen og Blegnen ved Sinds- bevægelser, og det er dem, der udvider Karrene, naar man er i Varme, hvor Huden bliver rød, eller sammentrækker dem, naar man er i Kulde og bliver bleg. Disse vasomotoriske Nerver paavirkes af mange forskellige Gift- stoffer, blandt andet i høj Grad af Alkohol. Under Paavirkning af denne bevirker de vasomotoriske Nerver en Udvidning af Karrene i Huden, der bliver rød, hvad der føles som Varme, »Snapsen varmer«. Imidlertid er det fuldstændig fejlagtig, idet de unaturlig udvidede Kar afgiver mere Varme end under normale Omstændig- heder, saaledes at Legemet som Helhed taber Varme og derigennem Kraft. Alkohol virker ogsaa paa andre Nerver, det er en Nei'vegift i det hele taget. De motoriske paavirkes saaledes, at der i Begyn- delsen efter smaa og middelstore Doser kommer en kortvarig for- øget Muskelkraft, men efter kort Tids Forløb aftager Kraften hurtig, og Trætheden indfinder sig langt snarere. Ved store og overdrevne Doser mærkes denne Tiltagen slet ikke og Muskelkraften aftager straks, hvad man har bevist ved talrige Forsøg paa Mennesker, hvis Haandtrykskraft maaltes ved særlige Apparater. Foruden de omtalte perifere Nervetraade findes der i Central- nervesystemet en Del Traade, der forbinder de enkelte Afsnit ind- byrdes, saaledes de to Halvdele af den store Hjærne, disse med den lille Hjærne og denne igen med andre Afsnit. Ogsaa de enkelte Vindinger paa Hjærnens Overflade maa antages at staa i Forbindelse indbyrdes ved lignende Traade. En Mængde af de Bevægelser, som foretages af det menneskelige Legemes forskellige Muskler, er Refleksbevægelser; de frem- kommer som Følge af det, man kalder Refleks eller Tilbagekastning. I Fig. 291 ses skematisk fremstillet Gangen af Indtrykkene i en saadan Refleksbevægelse. Fra en Sansecelle, A, i Huden ledes et Indtryk gennem den sen- sitive Nerve til en Celle i Rygmarven, og fra denne overføres det paa den motoriske Nervetraad, der ender i Musklen, B, som sam- mentrækkes. En Refleks er da i sin simpleste Form eh uvilkaarlig Pirring af en motorisk Nervetraad som Følge af en Pirring af en sensitiv. Naar f. Eks. Øjelaagene altid lukker sig, naar man hastig fører en Genstand hen mod Øjet, beror det paa, at Synsindtrykket gennem Synsnerven ledes til den forlængede Marv og dér, uden at Bevidstheden griber ind, fremkalder en Pirring, som ad en motorisk Nerve ledes til Øjets Ringmuskel, som sammentrækker og lukker Øjelaagene.