Menneskets Legeme

HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER 335 Undertiden fremkommer det, man kalder en ordnet Refleks, naar et bestemt Indtryk fremkalder flere forskellige samvirkende Be- vægelser, der er nødvendige til Udførelsen af en bestemt Handling. Naar man saaledes under Gangen i Tanker, som tidligere nævntes, gaar udenom mødende eller opad Trapper, beror dette paa, at Syns- indtryk, uden at Bevidstheden har noget dermed at gøre, ad Refleks- vejen fremkalder de nødvendige Bevægelser til Siden eller opad Trappetrinene. Som tidligere nævnt virker Hjærnen ofte hæmmende paa saa- danne Refleksbevægelser, som de fleste haandværksmæssige Bevæ- gelser er, i andre Tilfælde kan den helt undertrykke dem. Ved An- vendelsen af Viljekraft kan det som bekendt lykkes at undertrykke Øjelaagenes Blinken for Genstande, der nærmes Øjnene, og naar man, f. Eks. som Følge af et Insektstik, føler Kløe, er det en natur- lig Refleks at give sig til at kradse paa vedkommende Sted, noget man altid gør i Søvne, hvor Hjærnen hviler, men i vaagen Tilstand kan man, naar man vil, undertrykke denne Bevægelse, og saaledes gaar det ofte hos det dannede Menneske, at natur- lige dog rigt det der vægeiser overhovedet ikke er underkastet Viljens Herredømme. Hos visse Individer, og særlig i tilfælde, bliver Refleksbevægelserne dende og stærke, at man taler om Noget saadant kan være hysterisk, ogsaa forekomme ved Strykninforgiftning eller ved Stivkrampe. Den letteste Berøring eller den sva- geste Lyd eller Lysskær fremkalder pludselig kramp- agtige Sammentrækninger af en Mængde af Lege- mets Muskler, og da Strækkemusklerne i Almindelighed er stær- kere end Bøjemusklerne, krummes Legemet bagover, saaledes at det danner en krum Linje, en Bro, der hviler paa Hoved og Hæle. Indskydelser undertrykkes af Viljen. Dette kan kun ske med Bevægelser af Muskler, der i øv- staar under Viljens Herredømme. Derimod er umuligt at undgaa den Forsnævring af Pupillen, finder Sted ved stærkt Lys, da Pupillens Be- Nervecentrum Skema Fig. 291. afen Refleksbane. visse Sygdoms- saa fremtræ- Reflekskrampe. men det kan Andre Kramper, hvorved man forstaar uvilkaarlige, vedvarende eller hyppig indtrædende Sammentrækninger af Muskler, beror paa ukendte Forandringer i Nervesystemet. Naar et Menneske med St Veitsdans (chorea) aldrig kan sidde fuldstændig stille, men plud- selig bevæger snart en, snart en anden Muskel, da véd vi ikke hvor- paa det beror. Chorea optræder undertiden som en akut opstaaet Lidelse, som taber sig igen, men som kan være saa voldsom, at vedkommende ikke kan ligge i en Seng uden at bindes fast eller ikke kan drikke eller spise. I andre Tilfælde holder den sig Aaringer igennem, underliden ganske svagt, saaledes at det kun er