Menneskets Legeme

336 MENNESKETS LEGEME vise, at saadanne Tilfælde beroede paa Ti'yk stemte Dele af Hjærnekassen, der ved et Slag ind som en Bule paa en Metalbeholdér. Man Fig. 292. S Sansecelle, n Nervecelle i Forløbet af den sen- sitive Nerve, n2 motorisk Nervecelle i Rygmarven, m tvær- stribet Muskeltraad. enkelte Muskler, der af og til sammentrækkcs, underliden kun be- stemte Muskler yed Sindsbevægelser. En anden Form for Krampe findes ved Ligfald (epilepsi)', denne er oftest medfødt, udvikler sig først i den opvoksende Alder og kan svinde med Vækstens Standsning, men kan ogsaa vedvare hele Livet igennem. Den viser sig ved pludselig indtrædende Bevidstløshed ledsaget af voldsomme Kramper, under hvilke Patienten bider sig i Tungen eller støder sig. I sjældne Tilfælde har man kunnet paa- a Hjærnen af be- tler Fald er slaalet ir endog i enkelle Tilfælde ved Ope- ration kunnet fjærne Bensplin- ter og derved helbrede vedkom- mende for Epi- lepsien. De fysiologi- ske Undersøgelser har ogsaa vist, at der foruden den nødvendige Tid, til at Ind- trykkene kan passere vedkom- mende Nerve- strækninger, end- nu medgaar et kort Tidsrum, fra Indtrykket sker, til Bevægelsen finder Sted, og selv om man be- regner Latens- tiden for Musk- len, er der endnu en Brøkdel af et Sekund tilbage, som man mener medgaar til Forplantningen fra den sensitive Nerve til den motoriske Nervecelle. Denne Tid kaldes Re- flekstiden og er ca. x/io Sekund. Ledningsbanen danner jo ikke noget samlet hele, men Over- førelsen af Indtrykkene fra Nerve til Cellen gaar som tidligere be- skrevet gennem det fine Netværk, som de yderste Udløbere danner om Nervecellen. Selv om disse Tidsrum er meget smaa, kan de dog komme til at spille en Rolle. De opdagedes først hos Astronomerne, som ved