Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER
339
viklingen af de forskellige Afsnit af Nervesystemet baade før og
efter Fødslen.
Der staar imidlertid endnu meget tilbage, før Enkelthederne i
Ledningsbanerne bliver fuldstændig kendt, men en Del vides allerede.
Tænker man sig f. Eks., at et Naalestik paa højre Haands Lille-
finger fremkalder en Smærtefornemmelse, rnaa Indtrykket tilbage-
lægge følgende Vej: Naalespidsen træffer et af de mange Følelegemer,
dei' som tidligere omtalt ligger i Huden. Stikket virker som Pirring
paa Nerveenderne og denne Pirring ledes ad Nervetraadene i Albu-
nerven bag Albuen op langs Overarmen ind i Rygmarvskanalen og
gennem den bageste Nervei’od til Rygmarven. Paa Vejen passerer
Indtrykket gennem Gangliet paa den bagre Rod. Inde i Rygmarven
ender Nervetraadene i det bageste højre Horn og omspinder nogle
af de der liggende Nerveceller og derved overføres Indtrykket paa
disse. Nervecellernes Udløbere gaar op langs den bageste hvide
Søjle i Rygmarven, gaar op gennem den forlængede Marv og Hjærne-
stammen og naar derefter op i Hjærnekappen til en af Hjærne-
cellerne i den graa Bark omkring den centrale Fure.
Ledningen er altsaa ikke direkte, men afbrudt flere Steder paa
Overgang fra Nervefletning til Celle.
I tidligere Tid troede man, at Udløberne fra de forskellige Celler
stod i direkte Forbindelse med hinanden og at altsaa Indtrykket
gik lige over fra den ene Traad til den anden. Nu véd man, som
tidligere nævnt, at de ikke fortsætter hinanden, men kun overfører
Indtrykkene ved Berøring mellem fine grenede Udløbere (Fig. 292).
Vil man foretage en vilkaarlig Muskelbevægelse, f. Eks. bøje
Stortaaen paa højre Fod, maa man tænke sig, at Bevidstheden
paa en hidtil uforklaret og uforstaaelig Maade kan pirre en Celle i
Hjærnebarken om den venstre centrale Fure, hvor Bevægecentrei'ne,
som tidligere omtalt, ligger. Fra den pyramideformede Celles Grund
udgaar en Nervetraad, som gaar ned i Hjærnekappens Dybde, pas-
serer sammen med alle de andre Bevægenerver et smalt Sted mel-
lem de graa Nervemasser i Hjærnekappens Grund og gaar derpaa
ned i Hjærnestammen, gennem den Varoliske Bro og ned i den for-
længede Marv, hvor de mange Bevægenerver danner Pyramiderne.
Vi har hidtil været paa Hjærnens venstre Side. I Dybden af
Pyramiderne krydser nu Traaden over fra venstre til højre Side,
hvor den bliver paa Resten af Vejen.
Den løber nu ned i højre forreste, hvide Søjle i Rygmarven og
i Nærheden af Lændeegnen gaar Nervetraaden ind i det graa For-
horn, omspinder en Celle og fra denne forplanter Indtrykket sig
gennem dens Nerveudløber ud gennem forreste Nerverod ned i
Nerven paa Laarets Bagside og ned i den bageste Gren af denne
paa Skinnebenet, hvor den ender i Bøjemusklen for Stortaaen. Ved
Nervepirringens Indvirken sammentrækkes Musklen og bøjes Taaen.
Af disse to Beskrivelser ser man altsaa, at den bageste hvide
Søjle i Rygmarven leder Føleindtryk og den forreste Bevægeindtryk.