Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER 339 viklingen af de forskellige Afsnit af Nervesystemet baade før og efter Fødslen. Der staar imidlertid endnu meget tilbage, før Enkelthederne i Ledningsbanerne bliver fuldstændig kendt, men en Del vides allerede. Tænker man sig f. Eks., at et Naalestik paa højre Haands Lille- finger fremkalder en Smærtefornemmelse, rnaa Indtrykket tilbage- lægge følgende Vej: Naalespidsen træffer et af de mange Følelegemer, dei' som tidligere omtalt ligger i Huden. Stikket virker som Pirring paa Nerveenderne og denne Pirring ledes ad Nervetraadene i Albu- nerven bag Albuen op langs Overarmen ind i Rygmarvskanalen og gennem den bageste Nervei’od til Rygmarven. Paa Vejen passerer Indtrykket gennem Gangliet paa den bagre Rod. Inde i Rygmarven ender Nervetraadene i det bageste højre Horn og omspinder nogle af de der liggende Nerveceller og derved overføres Indtrykket paa disse. Nervecellernes Udløbere gaar op langs den bageste hvide Søjle i Rygmarven, gaar op gennem den forlængede Marv og Hjærne- stammen og naar derefter op i Hjærnekappen til en af Hjærne- cellerne i den graa Bark omkring den centrale Fure. Ledningen er altsaa ikke direkte, men afbrudt flere Steder paa Overgang fra Nervefletning til Celle. I tidligere Tid troede man, at Udløberne fra de forskellige Celler stod i direkte Forbindelse med hinanden og at altsaa Indtrykket gik lige over fra den ene Traad til den anden. Nu véd man, som tidligere nævnt, at de ikke fortsætter hinanden, men kun overfører Indtrykkene ved Berøring mellem fine grenede Udløbere (Fig. 292). Vil man foretage en vilkaarlig Muskelbevægelse, f. Eks. bøje Stortaaen paa højre Fod, maa man tænke sig, at Bevidstheden paa en hidtil uforklaret og uforstaaelig Maade kan pirre en Celle i Hjærnebarken om den venstre centrale Fure, hvor Bevægecentrei'ne, som tidligere omtalt, ligger. Fra den pyramideformede Celles Grund udgaar en Nervetraad, som gaar ned i Hjærnekappens Dybde, pas- serer sammen med alle de andre Bevægenerver et smalt Sted mel- lem de graa Nervemasser i Hjærnekappens Grund og gaar derpaa ned i Hjærnestammen, gennem den Varoliske Bro og ned i den for- længede Marv, hvor de mange Bevægenerver danner Pyramiderne. Vi har hidtil været paa Hjærnens venstre Side. I Dybden af Pyramiderne krydser nu Traaden over fra venstre til højre Side, hvor den bliver paa Resten af Vejen. Den løber nu ned i højre forreste, hvide Søjle i Rygmarven og i Nærheden af Lændeegnen gaar Nervetraaden ind i det graa For- horn, omspinder en Celle og fra denne forplanter Indtrykket sig gennem dens Nerveudløber ud gennem forreste Nerverod ned i Nerven paa Laarets Bagside og ned i den bageste Gren af denne paa Skinnebenet, hvor den ender i Bøjemusklen for Stortaaen. Ved Nervepirringens Indvirken sammentrækkes Musklen og bøjes Taaen. Af disse to Beskrivelser ser man altsaa, at den bageste hvide Søjle i Rygmarven leder Føleindtryk og den forreste Bevægeindtryk.