Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
34 0 MENNESKETS LEGEME Endvidere ser man, at Føleindtryk er samsidige, det vil sige Be- gyndelses- og Endeceller ligger paa samme Side af Legemet, hvor imod de for Bevægenervernes Vedkommende krydsei' fra den ene til den anden Side. Paa hosstaaende Skema (Fig. 293) betyder OS en Sansecelle, NC den sensitive Nerve, SM en Celle i Rygmarvens Baghorn, SC en Følecelle i Hjærnebarken, MG en motorisk Celle samme Steds, MM en motorisk Celle i Rygmarven og TM en tværstribet Muskel. Disse forskellige Bogstaver betegner endvidere den Vej, et Indtryk skal gaa for at fremkalde en vilkaarlig Bevægelse af en Muskel. Men ofte sker disse Bevægelser uvilkaarlig, man trækker Haanden til sig ved et Stik, og det er da en Refleksbevægelse, hvor Ind- trykket gaar ad den meget kor- tere Vej fra OS til SM og derfra gennem MM til TM, altsaa lige gennem Rygmar- vens graa Masse fra Baghorn til Forhorn uden at Hjærnen er med. Skal Indtryk- ket fra Sanse- cellen fremkalde en Refleksbevæ- gelse i de glatte Muskler, bevir- ker f. Eks. en vis Berøring Skræk med dcr- paa følgende Blegnen, ledes Indtrykket fra den sensitive Celle SM gennem de sympatiske Gangliceller SS og MS til Karrets glatte Muskel GM. Et af de mærkeligste Forhold i Nervesystemet er den vidunder- lige Ævne, Nervecellerne har til netop at udsende saa megen Pirring, som er nødvendig til en vis afmaalt Bevægelse. Naar man saaledes tænker paa Haandens Ævner som Griberedskab og betænker, at den kan løfte en Knappenaal og maaske lige efter løfte et 20 Punds Lod, gribes man af Beundring for denne Tilpasningsævne, ikke alene i Haandens Form, men ogsaa i dens Styrke. Med lidt Øvelse kan man nøjagtig beregne, hvor langt man i hvert givet Tilfælde vil kaste en Genstand og man kan efter hinanden kaste tunge og lette