Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34 0
MENNESKETS LEGEME
Endvidere ser man, at Føleindtryk er samsidige, det vil sige Be-
gyndelses- og Endeceller ligger paa samme Side af Legemet, hvor
imod de for Bevægenervernes Vedkommende krydsei' fra den ene
til den anden Side.
Paa hosstaaende Skema (Fig. 293) betyder OS en Sansecelle,
NC den sensitive Nerve, SM en Celle i Rygmarvens Baghorn, SC en
Følecelle i Hjærnebarken, MG en motorisk Celle samme Steds, MM
en motorisk Celle i Rygmarven og TM en tværstribet Muskel.
Disse forskellige Bogstaver betegner endvidere den Vej, et Indtryk
skal gaa for at fremkalde en vilkaarlig Bevægelse af en Muskel.
Men ofte sker disse Bevægelser uvilkaarlig, man trækker Haanden
til sig ved et Stik, og det er da en Refleksbevægelse, hvor Ind-
trykket gaar ad
den meget kor-
tere Vej fra OS
til SM og derfra
gennem MM til
TM, altsaa lige
gennem Rygmar-
vens graa Masse
fra Baghorn til
Forhorn uden at
Hjærnen er med.
Skal Indtryk-
ket fra Sanse-
cellen fremkalde
en Refleksbevæ-
gelse i de glatte
Muskler, bevir-
ker f. Eks. en
vis Berøring
Skræk med dcr-
paa følgende
Blegnen, ledes
Indtrykket fra
den sensitive
Celle SM gennem de sympatiske Gangliceller SS og MS til Karrets
glatte Muskel GM.
Et af de mærkeligste Forhold i Nervesystemet er den vidunder-
lige Ævne, Nervecellerne har til netop at udsende saa megen Pirring,
som er nødvendig til en vis afmaalt Bevægelse. Naar man saaledes
tænker paa Haandens Ævner som Griberedskab og betænker, at den
kan løfte en Knappenaal og maaske lige efter løfte et 20 Punds
Lod, gribes man af Beundring for denne Tilpasningsævne, ikke alene
i Haandens Form, men ogsaa i dens Styrke. Med lidt Øvelse kan
man nøjagtig beregne, hvor langt man i hvert givet Tilfælde vil
kaste en Genstand og man kan efter hinanden kaste tunge og lette