Menneskets Legeme

^AXdÉk^JSM^^EfeMLud^hu X HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER 341 store og smaa, skønt den Kraft, der skal anvendes, er meget for- skellig. Efter al Sandsynlighed spiller Refleksen her en stor Rolle, det er Følelsen af Genstandens Form og Vægt, der er det afgørende. Centralnervesystemets kemiske Bestanddele er noget forskel- lige for den graa og den hvide Masse. Man regner, at den graa er niere vandholdig (82 pCt.) end den hvide (68 pCt.). Af faste Bestanddele findes særlig meget Fedt og fedtlignende Stoffer i den hvide Nervemasse, idet jo Marvskeden er bygget af disse Stoffer. Et særligt Stof, Cerebrin, findes i 9 pCt. i den hvide, kun i x/2 pCt. i den graa Masse. Denne, der jo især bestaar af Celler, indeholder mere (55 pCt.) Æggehvide end den hvide (25 pCt). Stofskiftet, der foregaar i Hjærnen, er meget livligt, Blodtilløbet til Hjærnen er derfor ogsaa meget betydelig i Sammenligning med det øvrige Legemes. Forøget Blodtilstrømning, foraarsaget ved syge- lige Tilstande som Forgiftning bl. a. med Alkohol, fremkalder Op- hidselse, Krampe og Delirier, derimod bevirker Blodmangel Svim- melhed og Svaghed. Bliver Blodmanglen pludselig stor, som det kan ske efter For- blødninger eller ved pludselige Overgange fra liggende til oprejst Stilling hos anæmiske og svage Individer, indtræder Afmagt. En saadan Blodmangel i Hjærnen, der fører til Afmagt, kan ogsaa ind- træde ved sjælelige Indtryk hos svagere Individer, idet Hjærtet ved Refleks et Øjeblik staar stille og derigennem bevirkes Blodtomheden. Hos andre indskrænker det sig til Bleghed af Ansigt og nogen Svimmelhed. Det bedste Middel mod saadanne Besvimelser er derfor at lægge vedkommende ned eller hvis Patienten falder om ved Begyndelsen, da at lade ham ligge ned. Man kan paavise, at der ved sjælelige Processer foregaar forøget Blod- tilstrømning til Hjærnen, f. Eks. derved, at man anbringer en Person i Ligevægt paa et Brædt, som hviler paa en skarp Kant. Hvis man nu giver ham et Regnestykke eller paa anden Maade sætter Hjærnen i Virksomhed, tiltager Blodmængden i Hjærnen og man ser Hovedenden synke ned paa Grund af den forandrede Blodfordeling i Legemet, Hovedpine beror i mange Tilfælde paa for rigelig Blodmængde i Hjærnen. Paa den anden Side skyldes maaske de fleste Tilfælde af det, man kalder Migræne eller nervøs Hovedpine mangelfuldt Blod- omløb og Blodtomhed af visse Afsnit af Hjærnen, saaledes som det blandt andet fremgaar af Virkningen af de Lægemidler, der kan op- hæve Hovedpine og deraf, at Hovedpine ofte ledsages af Bleghed af vedkommende Ansigtsdel. Bliver Karrene med Alderen forkalkede, sker Ernæringen meget mangelfuldt og som Følge af den manglende Ernæring trives Hjærne- cellerne ikke, de degenererer, falder hen, Hukommelse, Opfattelses- ævne, kort sagt alle aandelige Ævner svækkes og aftager, til sidst ender mange med at »gaa i Barndom«.